275 / 557
Civiletatens Materialgaard
2 6 3
gaarden. Hans B roder Claus Dajon var M aterialforval
ter, og fø r ham havde hans F ad er F ran z Dajon (f 1794)
og hans Bedstefader Nicolai Dajon (f 1765) været Ma
terialforvaltere. E fte r at Dajon var rykke t ud af sit fo r
rige Atelier i Bygningens nordlige Del, synes Stanley at
have faaet dette, saa at h an nu havde to Værksteder. Det
frem gaar i hvert F ald af Slotsbygningskomm issionens
Jou rn a l fo r 1806, at h an paa dette T id spunk t raadede
over to Atelierer. Komm issionen v a r i Forlegenhed for
Væ rksteder til de Snedkere, som arbejdede p aa Slottet,
og Stanley tilbød den saa sine to Atelierer p aa M aterial
gaarden mod en aarlig Godtgørelse af 70 Rdl. Stanley
var p aa den Tid 68 Aar gammel og var næsten ophørt
med at arbejde; han var tilmed noget fo rfalden og i be
standig Pengeforlegenhed. Myndighederne gik derfor ind
paa det foreslaaede A rrangement, skønt Værkstederne jo
egentlig v a r offentlig E jendom og overladt Stanley af
Regeringen, fordi h an dengang havde Bestillinger til S ta
ten. D ronning Louises Monument stod endnu i det ene
Værksted, da Kapellet i Roskilde stod ufu ldend t siden
1778; fø rst lang t senere, 1821— 25, blev det bygget fæ r
digt af C. F. Hansen.
Da Dajon var død 14. December 1823, skrev Akade
m iets Præses, P rins Christian (Chr. VIII) straks til H. E.
F reund , som dengang var i Rom, om at komme hjem
»for at benytte Dajons skønne Atelier og være Akade
m iet nyttig«. Men F reund havde ingen Hast med at
komme h jem ; han ønskede, ligesom Thorvaldsen, at u d
strække sit Ophold i Rom saa længe som muligt. F ø rst
i Marts 1828 forlod h an Italien og begav sig p aa Vej
mod H jemmet, langsom t og til Fods (!). I Mellemtiden
gjorde H isto riem aleren C. F. Høyer, som var komm et i
S trid m ed Akadem iet og havde m istet sit Atelier p aa
Charlottenborg, et Forsøg p aa at fa a Boligen og Atelieret
paa M aterialgaarden; m en R entekamm eret ho ldt paa,