281 / 557
DET ANDRÆ-HEIBERG’SKE VENSKAB.
ET BIDRAG T IL KØBENHAVNSK ÅNDSHISTORIE
I DET 19. HUNDREDÅR.
Av FLEMMING DAHL.
H
r. Geheimeraad Andræ, til Trods for, at De er u a r
tig. Johanne Luise Heiberg«. F o r et rask slag fly
ver fjerbolden susende tilbage over nettet. Andræ havde
givet bolden op, da han i avgjorte vendinger advarede
sin veninde mod i levende live at offentliggøre blot dele
av sine erindringer. Men nu tager hun revanche, idet hun
i spøgende dadel tilegner ham det b rud stykke av sit lev
ned, som hun havde ladet optage i festskriftet til A. F.
Krieger på dennes 70årige fødselsdag d. 4. okt. 1887.
E nd n u i hægges høje alder1) kan da luften d irre lys
og let und er skæm t og la tte r mellem ensstem te og næ rt
sam levede venner; men fru Heiberg er ganske visst også
den eneste, i hvis selskab den strænge og kolde Andræ
åbne r glæden en vej til sit sind. Meget h a r deres venskab
betydet for dem bægge; mest dog vel for ham . F o r meget
måske, fo r lidet kanhæ nde — det veed kun de døde.
Men ud over graven taler Johanne Luise Heiberg’s skønne
stemme stedse til os, som den talte til Andræ: »Det gaaer
med Venskabet, som med Vinen, begge Dele stige i Værd
Aar fo r Aar«. Og disse linjer søger da blot at kaste lys
over et forhold, hvis utvivlsomme betydning h a r m åttet
Andræ fødtes 14. okt. 1812 og døde 2. febr. 1893, fru Heiberg
henholdsvis 22. nov. 1812 og 21. dec. 1890.