277 / 557
Civiletatens Materialgaard
2 6 5
dentlig h a r han selv b aa ret en Del af Udgifterne. Som
Medhjælpere havde h an Dekorationsmaleren H ilker og
F igu rm alerne Gonstantin Hansen og Eddelien. Arbejdet
varede i seks Aar og blev egentlig aldrig færdigt; men
for de Kunstnere, som havde m edvirket her, blev den
Paavirkning, de modtog fra F reund, af stor Betydning,
især fo r Hilker, som senere fik store dekorative Opgaver
i Universitetets Vestibule, Thorvaldsens Museum og Sorø
Akademi.
F a a Aar efter F reund kom H. V. Bissen hjem fra Ita
lien. Han havde allerede fra Rom »bragt sig i E rindring«
ved en Ansøgning til Slotsbygningskomm issionen om at
faa Arbejde ved Slottets Udsmykning med Kunstvæ rker,
og efter H jemkom sten i E fte raa re t 1834 gentog han
denne. Kommissionen, som godt kendte Bissens Dygtig
hed, gav ham straks en stor Bestilling paa en F rise til
R iddersalen, saaledes at han selv skulde foreslaa Emnet.
H an valgte »Bacchus og Geres b ringer Menneskene Kul
turens Gaver«, og dette blev godkendt i Resolution af
13. J a n u a r 1835, hvorved Arbejdet blev ham endelig
overdraget. Men fo r at ud fø re en F rise af den Størrelse
— den skulde være 130 Alen lang og næsten halvanden
Alen høj — m aatte han ligesom F reund have et stort
Værksted, helst med Bolig. Hans Ansøgning herom blev
godt modtaget; ganske vist kunde Bygn ingsadm in istra
tionen ikke foreslaa noget passende Sted til Bolig; men
den henstillede til Rentekammeret, om ikke »denne u d
mæ rkede Kunstner« kunde faa en Huslejegodtgørelse
p aa 300 Rdl. aarlig, indtil en passende Bolig kunde a n
vises ham , enten p aa Gharlottenborg eller andetsteds; et
Atelier kunde indrettes p aa M aterialgaarden i Hoved
bygningens no rd re Ende. Det v a r altsaa Stanleys
gam le Atelier, sorti S lotsbygningskomm issionen ikke mere
havde Brug for. Det blev overdraget Hofbygmester
Hornbech at gøre Tegning og Overslag til Lokalets Istand-