397 / 557
Hendrik Krocks Efterfølgere
385
Aasyn« — et vægtigt Memento for Assessorerne neden
under; end ikke en Skitse til det synes bevaret. Kun
selve Salen, der ha r været et af Christiansborg's mest
pompøse Rum (alene de to Gallerier overgik den i Stør
relse), kan vi rekonstruere i store Træk ved Hjælp af
bevarede Bygningsregnskaber og støttet til et — ganske
vist maadeligt — Kobberstik.
De ærværdige Herrer i Christian VI’s og Frederik V’s
Højesteret — Lærde og Litterater som Klevenfeldt, Lux-
dorph, Hielmstierne, Stampe — stille Folk, hvis rette
Hjem synes at være Bogstuen i Byen og Havestuen paa
Landet, h a r siddet til Doms i en Sal, der gennem sin
Loftsfresko var i Slægt med Barokkens italienske og syd
tyske Festrum. Mianis Plafond ha r nok været færdig i
1741; i Maj Maaned dette Aar siges hans Honorar, skøns
mæssigt ansat til 2000 Rd., endnu ikke at være udbetalt
ham 1). Ligeledes i 1741 udføres den øvrige Dekoration
af Salen, men kun som en »Interims-Udstyrelse«. Væg
gene var da ogsaa beklædt med Lærredstapeter oven
over Panelværket. Men den forgyldte Balustrade, der
holdt Tilhørerne paa Afstand, var udført af den frem
ragende Hofsnedker Dietrich Schaffer og forsynet med
udskaarne Ornamenter af ingen ringere end Le Clerc2) .
Og Loftets stukkerede Corniche, baaret af Konsoller, var
øjensynlig et Pragtstykke, gjort af Carl H. Brenno. Det
havde oprindelig været Meningen at lade Mellemrum
mene mellem disse Konsoller staa uprydede, men i Be
gyndelsen af 1741 fremkom Eigtwedt med det Forslag,
at der i disse »Fyldinger«, ialt 20, skulde anbringes
Brystbilleder (o: Reliefhoveder) af græske, romerske og
danske Lovgivere, og han indleverede »ein ebauché zu
dessen mehrere Deutlichkeit« til Kommissionen3). Denne
x) S. B. K. Forestillinger med Kgl. Resol. Paategn. 1741 Nr. 133.
2) S. B. K. Resol. Prot. 1741 Nr. 53.
8) S. B. K. Brevkoncepter 1740—45, fra Komm.til Kongen 1. Febr. 1741.