394 / 557
382
Christian Elling
Aktstykker. Derimod formaar vi, i hvert Fald i Omrids,
at danne os et Billede af den Kunstner, som det virkelig
i 1739 lykkedes Hoffet at indkalde og fastholde i Dan
mark gennem en kortere Aarrække, nemlig
Hieronymus
Miani.
I ham mente man at have fundet Krocks Afløser,
den Mand, der baade kunde udføre de store monumen
tale Arbejder paa Christiansborg og fortsætte den døde
Kunstners Lærervirksomhed i Historiemaleriets Tjeneste.
Da Miani blev kaldet herop, virkede han i Mannheim
for Kurfyrst Karl Philip Emanuel af Pfalz. Det vældige
Slot, et af den tyske Rokokos største Anlæg, stod da un
der Opførelse, og en talrig Kunstnerstab var samlet fra
alle Sider. I 1731 var Slotskirken med selve Cosmas Da-
mian Asams Loftsmaleri blev indviet, ogsaa Riddersalen
og Trappehuset med Plafondfresker af samme Kunst
ner var da færdige, men tilbage stod blandt andet en
Række Prunkgemakker Øst for Riddersalen. Om hidfø
relsen af disses Loftsmalerier blev der i 1736 sluttet
Akkord med Venezianeren Antonio Pellegrini, en paa
den Tid højt berømt Historiemaler og Dekoratør, som
tyske Fyrstehoffer kappedes om at hverve til deres Byg
geforetagender1) . Det er rimeligt at formode, at Miani —
der efter hans Navn at dømme ligeledes var Venezia-
ner2) — h a r bistaaet Pellegrini ved hans Arbejder, hvis
Afslutning nok tør sættes omtrent til det Tidspunkt, da
Kurfyrsten tillod Miani at rejse til København (Somme
ren 1739); i hvert Fald er det værd at vide, i hvilket
Milieu han h a r virket, før han kom herop. I samme
Kunstnerkreds færdedes forøvrigt i disse Aar efter 1736
ogsaa Jacopo Fabris, der h a r malet Dekorationer i andre
Værelser og utvivlsomt tillige medvirket ved Indretn in
gen af det kurfyrstelige Operahus, der i 1737 blev p a a
1) Fr. Walter: Bauwerke der Kurfiirstenzeit in Mannheim (1928),
p. 18—19.
2) jfr. F. J. Meier: Frederiksberg Slot (1896), p. 141.