395 / 557
Hendrik Krocks Efterfølgere
383
begyndt efter den navnkundige Theaterarkitekt Ales-
sandro Galli Bibienas Planer og indviet i Januar 17421).
E r Theorien
0111
Fabris’ Arbejde under denne Mester
rigtig — hans Virksomhed paa dette Tidspunkt i Mann
heims Slot er sikret — er der herved givet en nærlig
gende Forklaring paa det stærke Præg af Bibiena’ernes
Stil, som Torben Krogh har fremhævet2). Kort efter, at
Operahuset var færdigt, ser vi da ogsaa Fabris bryde
op fra Mannheim og træde i Frederik den Stores Tjene
ste som Theaterarkitekt og -maler3). Man kunde tro, at
Fabris’ Komme til København i 1747 direkte eller in
direkte skyldtes hans Landsmand og tidligere Arbejds
fælle i Kurpfalz, Miani, der først i 1745 forlader den dan
ske Konges Tjeneste. Hvorom alting er — den Historie
maler, der i 1739 forlod Karl Philip Emanuels halvfær
dige Slot for at arbejde paa Christian VI’s ligeledes u fu ld
endte Residens, ha r vel været omend ikke en betydelig
Kunstner saa dog en veluddannet Mand. Dé nærmere
Omstændigheder ved hans Indkaldelse kendes ikke, kun
vides han, som nævnt, at være kommet til København i
Sommeren 1739. Vi kan slutte det dels deraf, at hans
Rejseomkostninger, 200 Gylden, blev ham godtgjort i de
første Dage af August4), dels deraf, at Christian VI i
*) G. Dehio: Handbuch der deutschen Kunstdenkmäler IV (1911),
p. 249—50.
2) Jacopo Fabris: Instruction in der theatralischen Architektur und
Mechanique, udg. (1930) af Torben Krogh, pag. 35; smsts. p. 34 op
lyses, at F.’s to Børn i 1753 var bosatte i Mannheim. — F'.’s for
mentlige Ophold i London maa vistnok sættes i Tiden efter 1730, da
han forlader Hamburg, og før Opholdet i Mannheim. Det kan her
bemærkes, at Händel-Metastasios Opera »Alessandro nell’ Indie« havde
sin første Opførelse i London d. 2. Februar 1731 (Hugo Leichtentritt:
Händel, 1924, p. 152); maaske har F. medvirket ved Dekorationernes
Fremstilling; i København udfører han senere (c. 1749) Dekorationer
til samme Opera.
3) Krogh, anf. St. p. 23.
4) S. B. K. Komm. Prot. 1739, 5. Aug.