![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0390.jpg)
Hendrik Krocks Efterfølgere
379
Hans Eftermæle blev dog ikke Kunstnerens, men Legat
stifterens1).
Som allerede antydet, formaaede ejheller de Kunst
nere, der med Sikkerhed vides at have arbejdet i Krocks
Atelier, at gøre sig bemærkede som Historiemalere —
ihvertfald ikke paa Christiansborg og i Omegnens konge
lige Slotte. Jacob Fosie, Søkadetternes Ridsemester, har
alene haft en vis Betydning som Grafiker2), men lavede
ellers smaa zirlige Kabinetstykker, i Lighed med Naa-
man Henrich Prehn, Pagernes Ridsemester og Krocks
Biograf3). Et hidtil helt ukendt Navn er
Frederik Louise
Francischani.
Gennem et Andragende fra denne af 7.
December 1746 til Kongen faar vi et Indblik i hans mær
kelige og rørende Livshistorie: »For Deres Kgl. Maj
1
maa jeg . . . andrage, at jeg fattige Mand haver haft
den Naade, at D. K. M.’s Højsalig Hr. Far F a d e r ... Kong
Friderich den Fierde allernaadigst haver ladet mig lære
Mahler Konsten hos den ved Døden afgangne Konstner
Cancelie-Raad Krog, af Naade og i Henseende, at min
Salig Fader, som var Løber hos D. K M.’s Hr. Far Fader,
satte sit Liv til paa Hans Mayts Carosse af To rden [!].
Da den Højsalig Konge efter min Faders Død lod mig
døbe og gav mig det Navn Friderich Lovise, og aller
naadigst bevilgede mig fra min Fødselstime til min edu-
cation og Optugtelse 160 Rd., som mig og siden den Tid
*) Et Gravminde i Helligaandskirkens Kapel (nu Bibilotekssal);
Adresseavisen 1780, Nr. 178; han har ca. 1744 malet en nu forsvunden
Altertavle til Ørslev Kirke, Baarse Herred (»Danmarks Kirker«, Præstø
Amt, p. 926); om hans Ejendom »Getreuensand« jfr. Hist. Medd. om
Kbh. IV, 517—18.
£) jfr. Leo Swane: Kobberstikkeren J. F. Clemens (1929), pg. 90■
Bobé: Bremerholms Kirke (1920), pg. 248.
8) Han malede 1729 en Altertavle til Beldringe Kirke, Baarse Herred,
kaldes da Mestersvend bos Krock (»Danmarks Kirker«, anf. St. p. 875);
har ogsaa malet Plafonds, jfr. Kat. over anon. Auktion 27/i2 1784,
Haandtegninger Nr. 94 (dat. 1752).