Previous Page  393 / 557 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 393 / 557 Next Page
Page Background

Hendrik Krocks Efterfølgere

381

Hermed har da de københavnske Historiemalere i

videste Forstand passeret Revue for os. Et Hærskue af

Skygger, som næppe selv i stærkere Lys vil kunne faa

Liv og Form som frie Kunstnere. Det maatte allerede

fra første Færd staa Kongen og hans Raadgivere klart,

at med saa ringe Kræfter lod Residensslottets Udsmyk­

ning sig ikke gennemføre; i mindre fordringsfulde Rum

som Drabant-, Garde- og Lakajgemakker — der trods

alt dog var Repræsentationslokaler — kunde disse Folks

Produkter til Nød lade sig anvende, men i den kgl. F a ­

milies Paradeværelser var de komplet uantagelige. Og

først og fremmest krævedes der en helbefaren Historie­

maler til at dekorere de store Lofter i Højesteretssalen

og i den nye Slotskirke. Man maatte vende sig til Ud­

landet for at finde Krocks Arvtagere. Betegnende nok

tænkte man i 1738 endnu ikke paa at søge til Frankrig;

ligesom Arkitekter, Billedhuggere, Stukkatører og Sned­

kere kom de nye Historiemalere fra Tyskland.

Som nævnt ovenfor, havde Slotsbygningskommissionen

allerede i Mødet den 26. November 1738 efter Kongens

Ordre søgt Forbindelse med en Maler i Berlin. Vi ken­

der ikke hans Navn, men det er tænkeligt, at han er

identisk med en vis Stranowitz, der iflg. Resolution af

22. Marts 1741 faar udbetalt 500 Rd. Gour. for 4 Male­

rier og udtrykkelig siges for Øjeblikket at opholde sig

i Berlin1). Denne Udtryksform kunde maaske tyde paa,

at han var rejst tilbage dertil fra København, men det

faar være, — om hans Ophold her vides intet positivt.

Naar vi hører, at der i August 1742 blev udbetalt til ham

et Beløb af 200 Rd. — paafaldende højt — for »ein ge-

schildertes, auf dem Residence-Schlosse befindliches

Camin-Brett«, er dermed jo ikke sagt, at det er malet

heroppe2) . Og'saa Stranowitz er kun en Signatur i nogle

’) R. A. Part. Ka. Resol. Prot. 1741 (Udbetalinger), Nr. 45.

2) Part. Ka. Regnskaber 1742 (Bilag Nr. 1105).