— 73 —
gangne Ven er skrinlagt. — O, mine Brødre, hvor langt hellere
vilde jeg ikke have dvælet iblandt Sørgeskaren og fældet mine
Taarer med Eder, hvis ikke Pligtens alvorlige Stemme bød mig
at fremstille her i korte Træk, hvad den Afdøde har været her i
Livet, hvad vi have tabt i ham, for derved at give vore Følelser
det rette Udtryk.
Men hvor skulde jeg begynde, og hvor skulde jeg ende?
Skulde jeg skildre den Sorg, der greb os Alle, da Budskahet om
hans bratte Død kom til vor Kundskab og fremkaldte et Smer
tens Suk? Skulde jeg give en Skildring af hans Dygtighed og
hans Betydning for Samfundet, hvad den offentlige Mening alt
har gjort? Nej, lad mig, der har kjendt den Afdøde fra hans
tidligste Ungdom i et halvt Aarhundrede, fremhæve, hvad der
maaske mindre iagttages, men som netop er Det, der er mest at
beundre i et Menneskes Karakter.
Der gives Mennesker, som første Gang vi møde dem, ikke
vinde vor Sympathi, men senere, naar vi færdes ofte blandt dem
og derved lære dem nærmere at kjende, vække vor Tillid og
Hengivenhed, navnlig fordi de omfatte os med oprigtig Kjærlig
hed. Der gives andre, som ved første Blik strax ere sympathi-
vækkende og synes at være os kjære; men jo længere vi lære
dem at kjende, desto mere indse vi, at vi har fejlet i vor Dom.
Hvor ophøjet staar da ikke vor forklarede Ven for os! Hans
venlige Imødekommen, der ikke tog Hensyn til Nogens Stand
eller Stilling, indtog strax hvert et Hjærte, og jo oftere man
havde Lejlighed til at komme til ham og glædes ved hans Om
gang, desto inderligere følte man sig hendragen til ham, og desto
rigere udfoldede hans kj ærlige Væsen sig. Han var ikke adels-
baaren i almindelig Forstand; men der var over hele hans Frem
træden udbredt en højere Adel, Hjærtets Adel, der straalede ud
af hans Øje.
Det Samme gjaldt ogsaa hansv Livs Virksomhed. Lige fra
den Dag, han tog Del i Faderens Forretning — og det var alle
rede i en meget ung Alder — vakte han sine Standsfællers Op
mærksomhed og vakte strax Agtelse paa Grund af sin Dygtighed,
Punktlighed, Retsindighed og Snarraadighed. Om end Mange