225 / 251
Begrebet Nørrebro er bymæssigt set langt videre, end man almindeligvis
tænker sig det. Det strækker sig fra Jarmers Plads, langs Boulevarden, hvor
den gamle Vold laa, til Sølvgade, langs Fredensbro og Tagensvej til Bispe
bjerg; videre over Bellahøj, Borupsallé-Kvarteret, Aaboulevarden, hvor Lade-
gaardsaaen endnu skimtes, og hvor den gamle Ladegaard henlaa i al sin
Skummelhed til op omkring den første Verdenskrig, videre frem til Jarmers-
taarn. Inden for dette store Omraade udfolder Byen sig jo rigt og forskelligt,
med store Handelskvarterer i Frederiksborggade og gennem hele Nørrebro-
gade, Grøntorvet ikke at forglemme, det er vel den Plads i Byen, hvor der
paa kortest Tid omsættes for flest Penge —hvis man lige ser bort fra Fonds
børsen? Men Bydelen har mange andre betydelige Handelsgader, Blaa-
gaardsgade, Griffenfeldtsgade —Farimagsgade og Aaboulevarden er noget
for sig; om de egentlig er gode Handelsgader, er vist tvivlsomt, Rantzausgade
og Nansensgade er sikkert bedre.
Nørrebrogade kulminerer som Handelsgade efter Runddelen; Stykket fra
Dronning Louises Bro og til Møllegade er naturligvis ogsaa et betydeligt
Handelskvarter, men den „rigtige“ Nørrebrohandel, det daglige Livs smaa
Fornødenheder, købes af Befolkningen i Butikerne fra Runddelen og til
Slangerupbanen —denne Handelsgade kan lignes ved Istedgade paa Vester
bro, der som Handelsgade ogsaa er noget helt for sig selv i den store By.
Man skal se Nørrebrogade en Fredag Eftermiddag, naar Folk køber ind
i Butiker og ved Vogne —selv i disse pinagtige Aar, hvor det at købe ind
efterhaanden er blevet en af Husmoderens største Kvaler, som ofte faar hende
til at tabe Modet, foregaar Indkøb næppe mere smærtefrit i nogen anden Del
af Byen. Der er en egen Atmosfære over Folkelivsbilledet, man kender hin
anden saa nogenlunde, man véd i hvert Fald, at man hører til, og det gir en
Tryghed, en Besiddertryghed, kunde man kalde det, en Ejendomsfornem
melse, som jeg ikke har truffet andre Steder i Storbyen. Det er, ligesom Nørre
brogade har kunnet bibeholde noget af sig selv, fra Bydelens Grundlæggelse
- den har sit eget Sprog og sit eget Humør, en vis synftig Udtryksfuldhed,
ledsaget af Smilet, maaske lidt paagaaende, lidt bramfrit, men uden Brod og
altid godmodigt. Begrebet Københavnerhumør har hentet adskillige af sine
177