![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0230.jpg)
Den tredie „romantiske“ Enklave paa Nørrebro var i Aarhundreder alt
andet end romantisk —Nørre- og Blegdams-Fælleden. Gamle Københavnere
husker endnu „Lersøbøllerne“ , om ikke fra andet, saa fra Visen om Lersø
bøllen Ferdinand og hans Dame Karen Spidsmus, der tømte et Pengeskab i
Kastellet, mens en trofast jydsk Jens holdt Vagt. I meget gammel Tid laa
Landsbyen Serridslev her, men Byen drog den til sig; i Erik af Pommerns
Dage, da København blev Kongens By, løskøbt fra de godsgraadige Roskilde
bisper, laa der en Kongsgaard i Serridslev, altsaa et Sted paa Nørrefælled.
I Aarhundreder laa disse Jorder hen som Byens Tilliggende og blev brugt til
Øvelser for Hæren og højfornemme Kongeparader. Fredelige Kør græssede
og Byens Ross holdt til der om Somren. Først i Halvfjerdserne —nøjagtigt
5. Maj 1872 —drog dramatiske Begivenheder Fællederne ind i Landets Hi
storie, idet her holdtes det berømte første social-demokratiske Folkemøde,
hvor Pio, Brix og Geleff talte, og hvor Husarerne huggede ind paa Folke
mængden, og Talerne blev arresterede og siden idømt Fængselsstraffe.
Selv om disse første „Førere“ for Demokratiet maaske ikke var saa betyde
lige, var de dog de første, der vovede noget for Smaamands Ret; at det ikke
var helt unødvendigt kan ses af den Kendsgerning, at de daværende Myndig
heder - med Højesteret i Spidsen - idømte dem Fængselsstraffe op til fem
Aars Forbedringshus, skønt Grundloven dog indrømmer Folket Ytringsfrihed.
En Del af Blegdamsfælled gav Plads for Blegdamshospitalet, Rigshospitalet
og Set. Johannes Kirke m. m. Det maa ses som en vis folkelig Retfærdighed,
at Nørrefælled, hvor københavnske Arbejdere for første Gang samlede sig og
protesterede mod Undertrykkelse, nu er et af Københavns skønneste Park
anlæg, Fælledparken, hvor folkeligt Liv udfolder sig mere hygsomt og mun
tert end andre Steder i Hovedstaden. Ude hos „Madam Græsmejer holdt
Bøllerne til; hos samme gæstfri Kone flokkes nu Københavnerne hver Søndag
i Titusinder, med Madkurve og Børn, med slumrende Fædre og strikkende
Mødre og med Hye-Knudsen som et straalende og samlende Midtpunkt. De
store Alsangsmøder i Fælledparken Somren 194° maa ha’ givet Tyskerne
noget at tænke paa. Nok var det kun Sang, men Ordet har sin egen bræn
dende Magt, og monstro ikke det netop var saadanne Steder, at Nationen
182