Previous Page  230 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 230 / 251 Next Page
Page Background

Den tredie „romantiske“ Enklave paa Nørrebro var i Aarhundreder alt

andet end romantisk —Nørre- og Blegdams-Fælleden. Gamle Københavnere

husker endnu „Lersøbøllerne“ , om ikke fra andet, saa fra Visen om Lersø­

bøllen Ferdinand og hans Dame Karen Spidsmus, der tømte et Pengeskab i

Kastellet, mens en trofast jydsk Jens holdt Vagt. I meget gammel Tid laa

Landsbyen Serridslev her, men Byen drog den til sig; i Erik af Pommerns

Dage, da København blev Kongens By, løskøbt fra de godsgraadige Roskilde­

bisper, laa der en Kongsgaard i Serridslev, altsaa et Sted paa Nørrefælled.

I Aarhundreder laa disse Jorder hen som Byens Tilliggende og blev brugt til

Øvelser for Hæren og højfornemme Kongeparader. Fredelige Kør græssede

og Byens Ross holdt til der om Somren. Først i Halvfjerdserne —nøjagtigt

5. Maj 1872 —drog dramatiske Begivenheder Fællederne ind i Landets Hi­

storie, idet her holdtes det berømte første social-demokratiske Folkemøde,

hvor Pio, Brix og Geleff talte, og hvor Husarerne huggede ind paa Folke­

mængden, og Talerne blev arresterede og siden idømt Fængselsstraffe.

Selv om disse første „Førere“ for Demokratiet maaske ikke var saa betyde­

lige, var de dog de første, der vovede noget for Smaamands Ret; at det ikke

var helt unødvendigt kan ses af den Kendsgerning, at de daværende Myndig­

heder - med Højesteret i Spidsen - idømte dem Fængselsstraffe op til fem

Aars Forbedringshus, skønt Grundloven dog indrømmer Folket Ytringsfrihed.

En Del af Blegdamsfælled gav Plads for Blegdamshospitalet, Rigshospitalet

og Set. Johannes Kirke m. m. Det maa ses som en vis folkelig Retfærdighed,

at Nørrefælled, hvor københavnske Arbejdere for første Gang samlede sig og

protesterede mod Undertrykkelse, nu er et af Københavns skønneste Park­

anlæg, Fælledparken, hvor folkeligt Liv udfolder sig mere hygsomt og mun­

tert end andre Steder i Hovedstaden. Ude hos „Madam Græsmejer holdt

Bøllerne til; hos samme gæstfri Kone flokkes nu Københavnerne hver Søndag

i Titusinder, med Madkurve og Børn, med slumrende Fædre og strikkende

Mødre og med Hye-Knudsen som et straalende og samlende Midtpunkt. De

store Alsangsmøder i Fælledparken Somren 194° maa ha’ givet Tyskerne

noget at tænke paa. Nok var det kun Sang, men Ordet har sin egen bræn­

dende Magt, og monstro ikke det netop var saadanne Steder, at Nationen

182