226 / 251
Elementer herude paa det folkelige Nørrebro, hvor man ikke køber Katten
i Sækken og har en vital Sans for det haandgribelige og ægte.
Men Nørrebro har jo ogsaa sine romantiske Enklaver — Søerne f. Eks.,
hvor Drengene tumler med Smaaskuder, og ror i rigtige Baade, ligger og daser
i Solskinnet og svaler sig under Brohvælvingerne; naive og ungdommelige
Fiskere søger at faa Hundestejler, eller hvad det nu er for Smaakryb, til at
bide paa bøjede Knappenaale — jeg har endnu aldrig set nogen bringe en
Fisk op af Vandet, hvilket dog paa ingen Maade synes at gøre Skaar i Jagt
glæden. Om Vinteren fodres utallige vilde Ænder af mange forskellige Arter
med Brød, og bliver Frosten af det store Format, aabner Skøjtebanerne foran
den rædselsfulde Søpavillon, som burde have været revet ned for mange Aar
siden.
Og ikke mindst om Husene og Villaerne langs disse Byens Aandehuller
kunde der skrives meget; hvert Hus er næsten en Roman for sig, Pensionistens
lidt travrige, Familien der har kendt bedre Dage, Enkernes vanskelige Til
værelse, hvor det at holde Skinnet vedlige tager en uforholdsmæssig Del af
deres Tid —naa, det er maaske det, de synes, de har mest af. Gaa ind i en
Opgang, staa et Øjeblik og snus den mærkelige Duft, der er i disse Huse, og
alene den fortæller Dem om noget fjernt og svundet, Chatolskuffelugt fra
forrige Aarhundrede. Indimellem sidder unge, smarte Folk og laver Forret
ning. Et Sted hænger der fire Ark Papir med opsatte udenlandske Frimærker,
og inde bag den halvhøje matte Rude i Stuelejligheden skimtes en ung Mand,
der sidder bøjet over Frimærkedynger og sorterer Kostbarhederne. Et Sted
længere fremme mod Nørrebro er et Vindue pyntet med Damehatte i de
mærkeligste Faconer, saadanne som det er muligt at faa selv ældre, adstadige
og værdige Damer til at gaa med —unge Piger syr med flittige Hænder disse
Mærkværdigheder sammen til store Penge. Men ellers indskrænker det prak
tiske Livs Udøvere sig vist til et Par Tandlæger og Læger.
Østersøgade —Beboelseshusene paa den anden Side Søerne —glider mere
ubemærket ind i Bybilledet. Husene er fra en fæl Spekulationstid, og det har
ligesom ogsaa mærket de Mennesker, der bebor dem. Det er svært at forklare
disse Fornemmelser, og de er maaske ogsaa kun Fornemmelser, uden Rod i
178