228 / 251
Virkeligheden, men man faar den instinktivt og er altsaa sagesløs —Østersø-
gade er Søernes Skyggeside i mere end bogstavelig Forstand.
Stierne, Dosseringerne, langs Søerne, hvad Navn de nu kan have —Svine
ryggen langs Set. Jørgens Sø er vel det mest markante og københavnske, men
det kommer ikke Nørrebro ved —disse Stier er elskede af Befolkningen. Unge
Fruer promenerer deres Førstefødte og følgende i Formiddagssolskinnet, og
unge Elskende hygger sig i Aftenmørket. Byens Larm og Støj kommer under
ligt paa Afstand, man kan føle sig fjernt fra den store By, selv om man kan
se Lysreklamerne fra Vesterport og Fyrværkeriet i Tivoli. I gamle Dage
kaldtes disse Promenader meget betegnende Kærlighedsstien og Ægteskabs
stien.
Af en helt anden Karakter er Nørrebros anden romantiske Enklave, nemlig
Assistens Kirkegaard. Maaske vil man synes, at Betegnelsen
romantisk
ikke
er passende, og det er maaske ogsaa rigtigt —Kirkegaarden er i hvert Fald
et skønt Sted at dvæle, navnlig i Foraars- og Efteraarstiden, en stor, skygge
fuld Have, med Blomster og lysende Træer og Buske. Kommer man fra den
stærkttrafikerede Nørrebrogade og gaar ind i Haven, er det som at færdes
i en anden Verden —og det er jo ogsaa en anden Verden, i det mindste er
Stedet helliget helt andre Formaal end de, der gælder uden for Muren.
Nu synes vi, at Assistens Kirkegaard er en af Byens smukkeste, og ingen
vil protestere mod at blive begravet der. Men saadan har det ikke altid været.
I adskillige Aarhundreder har København haft en Begravelsesplads uden for
Voldene; allerede i 1546 anlagde man en Fattigkirkegaard mellem Søerne
og Voldene, den hade Plads mellem Frederiksborggade og Gothersgade, hvor
nu Linnésgade ligger. I 1628 opførtes et større Kapel ved denne Kirkegaard;
det skal have haft baade Taarn og Spir og smykket med Inventar fra Billed
stormens Tid, men da Carl Gustav nærmede sig København i 1658, blev alle
Bygninger uden for Voldene, der kunde tjene til Skjul og Dække for Fjenden,
nedbrudt. Ved den Lejlighed faldt altsaa Nørrebros første Kirke for Ilden,
og det varede ca. 200 Aar, før Nørrebro fik sin næste Kirke, Set. Johannes
Kirken.
I Aarene efter Svenskekrigen laa Byen sammentrængt bag sine Volde og
180