233 / 251
Men ogsaa det gamle Blaagaard Slot, de sørgelige Rester af det, husede en
Overgang et Teater, tilmed det første offentlige danske Privatteater. Bygnin
gen blev i 1827 lejet ud til en Italiener ved Navn Pettoletti, der søgte Kongen
og fik Tilladelse til at opføre først tyske, senere danske Vaudeviller. Dette
første Nørrebros Teater brændte 1833, og først i 1886 opførtes den senere saa
navnkundige Scene i Ravnsborggade, hvis Revyer kom til at spille en stor
Rolle, og som hele København skulde se. Her optraadte Kunstnere som Ger
ner, Frederik Jensen, Fru Kristine Friis Hjort og Holger Petersen og blev
tiljublet af Byens Borgere. Ogsaa dette Teater brændte, og det nye hade i
flere Aar vanskeligt ved at finde sin Form. De gamle Kunstnere, der hade
baaret Revyerne, var borte og ikke lette at erstatte. De gamle Traditioner
forsvandt med dem. I de senere Aar har Teatret slaaet sig op som Operette
scene.
Under forrige Krig hade Nørrebro ogsaa sin egen Cirkus, nemlig Cirkus
Beck Olsen, der hade Plads paa den gamle Ladegaards Terræn. Det eksiste
rede vist kun i en fire—fem Aar.
Før og under Besættelsesaarene tog Nørrebros Befolkning levende Del i
Tidens Begivenheder. Paa Blaagaardsplads, hvor Kai Nielsens smukke Skulp
turer findes, holdtes i de sidste Aar før Krigen stormende politiske Møder.
I Somren 1943, da hele Byen strejkede mod Tyskerne, var Nørrebrogade og
Blaagaardsgade med omliggende Kvarterer paa Højde med Istedgade. Man
byggede Barrikader tværs over Kørebanen, brækkede Fortovsfliserne op og
brændte Baal i Gaderne om Natten. Tyske Patruljevogne var ikke glad for
at forcere de Ruter. Det store Varehus „Buldog“ blev sprængt i Luften, og i
de sidste Maaneder op til Befrielsen færdedes man ikke særlig sikkert i den
Bydel ved Nattetid.
Nøjsomt og flittigt Liv leves paa Nørrebro. Arbejdet har altid hørt sammen
med denne Befolkning. En vis Grønthandlerluksus kan udfolde sig 1 Etablisse
menter som „Prater“ og „Zigøjnerhallen“ , der dog vist er mere besøgt af
Folk fra andre Bydele end af de Indfødte. Lunt Smaakaarsliv er det typiske
for Kvarteret; det har helt sine egne Former, og man skal høre til for rigtigt
at forstaa det. Der er en egen Rankhed over Nørrebroeren. Den kan tynges
185