af Slid og Økonomi, men den forsvinder aldrig helt, og der skal ikke meget
til, før Humøret pibler frem, det ægte, uopslidelige Københavnerhumør gror
frodigt mellem de høje Huse og smalle Gader. Det er Folk, der er med paa’en,
i Ondt og Godt, i Hverdag og Fest. Man kunde helt give Olga Svendsen Ret,
da hun sang sin berømte Vise:
„ . . . det er her paa Nørrebro, det foregaar!“
186