40 / 251
naa den ved Fiolstræde beliggende Universitetsport ogsaa. En saadan Dum
dristighed besegledes dog som Regel kun med den Frækhedens Triumf, som
Nederlaget angiver. Bolden var da som oftest forlængst blevet kastet i „Dæk“
og det Parti, der var i „Marken“ , kom ind.
De runde Stenpæle staar der godt nok endnu, mens haarde Efteraarsstorme
og frostsvangre Vintre forlængst har faaet Bugt med de 3 af de store Træer;
disse Kæmper, der hvert Foraar blev grønne i evindelig Kraft og Ungdom
og hvert Aar tabte Tusinder af gule og røde Blade, der dansede henover For
tovene og Pladsen og gjorde denne til en af Naturen indviet Balsal for Maane-
spøgelser og de fra Venus om Natten neddalende Stjæmepiger.
Søndag Morgen, længe før Klokkerne begyndte at kime, istemte Duerne
paa Kirketaget (hvor de stolte, kokette og rutinerede balancerede paa den
alleryderste Del af Tagrenden i evigt defilerende Processioner) et kurrende
Kor af fromme Kirkehymner —saadan kunde det i hvert Fald lyde, skønt det
jo undertiden godt kunde være helt andre Ting, det drejede sig om. Ofte saa
det ud, som om de for Morskabs Skyld eller ganske simpelt af Forfængelighed
og Drillesyge puffede hinanden udover den højtliggende Gesims.
Det gav da tit et Ryk i den iagttagende Dreng, som et Sekund kunde for
veksle sig selv med den udskubbede Due og glemme, at der jo ikke kunde ske
noget, da enhver af de kurrende og ideligt kolliderende Fugle var forsynet
med Vinger, saa de ganske beherskede Luftens Element.
En Sommermorgens stille Harmoni og vederkvægende Fortryllelse ud
dybede og forskønnede Duerne yderligere; de skabte, hvad nu deres Samtaler
og flerstemmige Hymner gik ud paa, en rolig Taknemlighed over en langsom
og længe vedvarende Naade, der fra oven dalede ned over Kirken, ned over
Pladsen og ned gennem vore aabne Sovekammervinduer i Kælderen under
Universitetet.
A f andre paa Pladsen opdukkende Dyrearter forekom Hundene os af
væsentlig Interesse. De havde her en bred, lang og aaben Tumleplads, naar
det var lykkedes dem at slippe hjemmefra i Utide.
De kunde med Rette ha Medlidenhed med deres mindre heldige Kamme-
32