39 / 251
med denUdholdenhed, som først nu skulde gi hansNavn en Klang af Storhed.
Og Struensee blev henrettet paa Fælleden, overrasket af en Virkelighed, som
nogle kalder Retfærdighedens Arm.
Og H. C. Andersen rejste fra Odense herover og vilde til Balletten. Han
vilde selv ha smilet rørt derover, hvis det havde været en anden lang og
klodset Odensedreng.
Al dette tilhører den indre Bys Minder, og til den indre By hører, afgrænset
med en endnu hemmeligere og mere afgørende Cirkel,
Latinerkvarteret,
som
vi nu kender og elsker det!
Latinerkvarteret,
begrænset af Nørre Vold, Købmagergade, Strøget og
Vestervoldgade, aftenstille og morgenmyldrende; smalle og snoede Gader,
pludselige Torve og Træer, der langsomt gror Arkitekturen i Stykker, men
dog opretter mere, end de fordærver.
Som den inderste Helligdom og denne Storbys stilfærdigt bankende Hjærte
kan man betragte Frue Plads, hvis elementære ligesom evighedsanlagte Fir
kant dannes af Universitetet, Bispegaarden, Frue Kirke og Metropolitan-
skolen.
For den, der er født her, hvilke Minder og aandelige og legemlige Til
dragelser! For den, der ikke er født her, men hvem en lykkelig Skæbne har
taget ved Haanden og har ført herhen: Ét Andagtssted til stille Iagttagelse
og dybsindig Reflektion.
Den, der er født herinde, maa nødvendigvis for hvert nyt Gensyn opfyldes
af nye Minder og samtidig gribes af den ved Kollisionen af Minder og nyt
medbragt Liv frembragte Stemning.
Lang Tid er gaaet, siden vi Drenge benyttede de fire store Træer ved Frue
Kirkes formfuldendte Tempelrombe samt de fire runde Stenpæle, der fra
Træerne gaar tværs over Pladsen til Basis for en Slags hjemmelavet Cricket
leg. Foran et med Jærngitter lukket Kældervindue i Kirken stillede Drengen
med Boldtræet sig op, en anden kastede en Bold mod ,,Dækket“ . Drengen
med Boldtræet skulde ramme den ham tilkastede Bold. Ramte han godt og
slog han en lang haard Bold, kunde han naa med Boldtræet at „slaa“ saavel
de fire store Træer som alle fire runde Stenpæle; ja, var han fræk, kunde han
31