37 / 251
gaar jeg den, hvis jeg kan. Jeg foretrækker Vestergade, som hørte med til
Københavns aller ældste Strøg. Hér laa for Enden af Gaden den Port, der
førte ud til den store Verden. Hér var alle Gæstgivergaardene med de humør
fyldte Navne. Frederiksberggade er en Parvenu, uden Fortid.
Engang mødte jeg ved Strøgets Begyndelse en af vore Skuespillere, der har
været europæisk berømt paa Film. Han kom gaaende som et ganske alminde
ligt Menneske (og det var han ogsaa), men i det Øjeblik, han traadte ind
paa Strøget, rettede han sig op, skød Brystet frem og satte de tilbageværende
af Hormonerne i Svingninger: Thi nu gjaldt det! Saadan behøver heldigvis
ikke den unge Mand af 194^ ^ gebærde sig. Han kan være ganske naturlig,
naar han gaar paa Strøget for at møde den unge Pige, som han elsker, eller
hende, som Skæbnen har bestemt, at han skal elske. Maaske kender han hende
slet ikke endnu. Men hun
gaar
der, vær sikker paa det. Thi alle unge gaar
der. Det er kun os gamle, der løber ad Sidegaderne.
29