36 / 251
eller en vordende Stjerne, maaske Liva Olsen (senere Weel) aflægge Prøve.
Videre ad Strøget. Vi befinder os nu i Nygade. Hér tjente i sin Tid Ernst
Bojesen, den fantasifuldeste af alle Danmarks Forlæggere, mange Penge paa
en Galanteributik. Interiøret var broget (efter vore Begreber sikkert forfær
deligt). Herman Bang satte det ind i sin Københavnerroman
Stuk,
og der
igennem blev det udødeligt. Af Diskretionshensyn henlagde Bang Butikken til
Købmagergade, men ingen tog fejl af Forbilledet. Bojesen hviler længst i
sin Grav, og Forfattere og Boghandlere har forhaabentlig sat ham Monumen
ter . . . han fortjener det i hvert Fald. Holger Ferlow prøvede paa at puste
Liv i Nygade engang i dette Aarhundrede med en sjov Antikvitetsforretning
og Dagens Mand i Dagens Stol udenfor. Han blev fin og stilfærdig og er
ogsaa forsvundet ud af Nygades Billede. Og hvem husker nu
Klokken 12 ,
Middagsbladet af den Kategori, som i et moderne og nogenlunde renligt Sam
fund ikke vilde blive taalt. Men i
Klokken 12 ,
som ikke var nær saa slemt som
sit Rygte, tegnede
Snaddevalde,
Valdemar Andersen, ikke blot i selve Spal
terne, men ogsaa i Redaktionens Udhængsvinduer. Havde der i Nattens Løb
fundet et Mord Sted, brugte han megen rød Farve til Blod. Og
Stregen
var
allerede fra Begyndelsen genial i sin dekorative Enkelhed. Malersvenden Val
demar Andersen, endnu ganske uberømt, trak mange, mange Mennesker til
Nygade i
Klokken 1 2
's Dage. I Strøgtiden standsede man: Du, den Mand,
der har ført den Kost . . . han bli’r til noget! Det blev han ogsaa. Og døde
altfor ung.
Trist, at Søren Kierkegaard-Huset paa Hjørnet af Nytorv og Frederiks-
borggade er revet ned. Vi havde Brug for det idag som Turistattraktion . . .
med Kierkegaard’s stadigt voksende internationale Berømmelse. Huset var
smukt, bedste københavnske borgerlige Arkitektur. Og dets Afløser er en
Katastrofe! Saa sluger Frederiksberggade os. Men Frederiksberggade kan jeg
ikke fordrage. Den opførte sig hæsligt under Besættelsen. Hér laa de Caféer,
som tyske Soldater befandt sig bedst i. Mørket var altid fuldt af de Grønne
og deres Piger. Der stod Voldtægt og Hvinen ud af alle Gadedøre, og der
stank paa Fortovet af aflusede Uniformer.
Selvfølgelig kan Gaden som saadan ikke gøre for det. Men faktisk und-
28