ErindringerFraGamleKglBibliothek

vare tilgængelige for Publikum1), og saa henvendte man

sig til Bølling med sine Ønsker eller for at tale med ham

om Bøger. Han kom saaledes i Forbindelse med forskel

lige Lærde, som han i mange Aar hjalp til at faa Bøger

sendte fra Bibliotheket, f. Ex.

Kalkar

Paludan Müller

Odense,

P. W. Becker

i Kjøng, senere i Soderup,

Christian

Wilster, P. Hjort, Wegener

i Sorø,

Deichmann

paa Her

lufsholm. Som Udlændinge, med hvilke han kom i For

bindelse kan jeg nævne:

Schröder

i Upsala (ham har jeg

seet her paa Bibliotheket ca.

1858

2), Juristen Professor

Schlyter

, Historikeren Professor

Cronholm,

Arabisten Pro

fessor

Tornberg,

Professor, Universitetsbibliothekar

Ber-

ling,

alle i Lund (jeg har seet dem alle fire),

David Laing

i Edinburgh (ham har jeg seet her paa Bibliotheket ca.

1860

), og den amerikanske Digter

Longfellow,

med hvem

Bølling korresponderede,— det sidste Brev fra Longfellow

kom hertil nogen Tid efter Bøllings Død.

Efter at have fortalt om Bølling som Bibliotheksmand,

vil jeg nu gjerne fortælle noget om ham som Person. Han

var af Middelhøjde, ret bredskuldret, og paa sine ældre

Dage noget korpulent, men dog, som han altid havde væ

ret det, let i sine Bevægelser. Han havde blaa Øjne, i sine

yngre Dage en kraftig blond Haarvæxt, men i de ældre

Dage var han temmelig fri for Haarbeklædning. Da hans

Kone paa en sørgelig Maade gik bort, blev han pludselig

hvidhaaret. Han havde fra sin tidlige Ungdom et Ar paa

Spidsen af Næsen, idet han engang havde stødt sig ved at

Thiele

fortæ ller — det var endnu i O verbibliothekar M oldenhaw ers Tid

»Tje

neste-R eglem entet i B ibliotheket blev til dagligt Brug ikke strengt overholdt. Baade den

elskvæ rdige, m en sygelige W erlau ff og M olbech forekom m ig kun som Bibliothekarer

for deres egn e private Studiers og Forfatterskabs V edkom m ende. B ølling besørgede m ed

en sjæ lden Punktlighed Sekretairernes Forretninger. — M olbech indfandt sig i Reglen

ikke, førend det var T iden at lukke, m en han blev da siddende ved sit Arbejde til langt

ud paa Efterm iddagen. W erlauff var i A lm indelighed paa O pdagelsesrejser iblandt M a

nuskripterne, og der var han i sit rette E lem ent.“

Thiele,

A f m it Livs Aarbøger, Kbh.

1873, S. 190. T hiele var E m bedsm and ved B ibliotheket fra 1820— 1835.

J e8 tæ nkte dengang paa at søg e et A djunktem bede i Randers; det fik Schröder at

vide, og han trængte stæ rkt ind paa m ig for at formaa m ig til ikke at opgive B iblio

theket.