52 / 71
44
den hele Tid blev foretagen tilfods; ved Afrejsen havde
Moldenhawer ikke andre Klædningsstykker med sig end
dem, han havde paa. I
1823
, da Thiele var i Italien og til
bragte nogle Uger i Tivoli, „overraskedes jeg en Dag,
siger han, af min gamle Rejsefælle fra
1819
, Carl Molden
hawer, der havde gjort en Sviptour til Italien og nu drog
med mig tilbage til Rom1)“. En anden Gang vandrede han
om Vinteren og alene igjennem Frankrig. Vejen imellem
hans Landsted i Taarbæk og Bibliotheket tilbagelagde han
paa sine ældre Dage frem og tilbage tilfods. Den stadig paa
Strandvejen — trods Jernbanen — vandrende gamle graa-
haarede Mand tildrog sig Kongens og Kronprindsens Op
mærksomhed. Moldenhawer var en ret høj Mand; jeg har
kun kjendt ham som Graahaaret og med graa eller hvide
Bakkenbarter. Han havde et saare mildt og behageligt
Væsen.
At Sønnen af Overbibliothekaren ved det store konge
lige Bibliothek fik Ansættelse ved dette, kan vel ikke siges
at være noget Under; snarere var det et Under, at han
strax, i Aaret
1814
, blev beskikket til Inspekteur paa Læse
salen, altsaa
19
Aar gammel, men i højere Grad var det
et Under, at han forblev i denne Stilling indtil sin Død, i
omtrent
56
Aar. Naar han ikke rykkede op i nogen af de
højere Stillinger, kan Aarsagen jo have været den, at han
ansaas for mindre skikket til at beklæde disse, men jeg
har engang hørt sige, at det var hans eget Ønske at be
holde den Plads, han fra først havde faaet, og at der var
givet ham Tilsagn om, at dette Ønske skulde blive opfyldt.
Thiele ytrer2), at „Carl Moldenhawer fungerede med en
utrolig Tjenestepligt paa Læsesalen. Efter
40
Aars Forløb
stod han endnu der, uforandret, ligesom den Skildvagt,
der blev glemt paa sin Post og blev staaende.“ Ordene
40
Aar maa vidne om, at de ere nedskrevne ved Aaret
*)
J . M. Thiele,
A f m it L ivs Aarbøger, 1795— 1826, K bh. 1873, S . 158, 159, 258.
2)
Thiele,
A f m it Livs Aarbøger. S. 190.