57 / 71
49
efter Generalforsamlingen d.
15
. April, da han traadte til
bage, blev holdt en Kompotation til Ære for ham.“
Fra Fastelavnsgildet den
22
. Februar samme Aar
1830
fortæller
P. V. Jacobsen
en morsom lille Historie om Fa-
bricius og Professor
Sibbern:
„I mit sidste Brev,“ skriver
han, „hvori jeg omtalte Maskeraden i Foreningen, talte
jeg nok ikke om Sibberns Glæde over den. Han var
inderlig glad over den og især over Fabricius, som han
ansaa for Ophavsmanden dertil. Da denne stod og talte
med nogle Andre, stod Sibbern ved Siden og saa med et
underlig mildt Blik paa den Døve, men uden at sige No
get, hvorimod han bestandigt slog ham sagte med den
flade Haand paa Ryggen. Da Fabricius gik, sagde han til
de Andre: „Det er et fortræffeligt Menneske, den Fabri
cius; men det- er Skade, at han er døv. Man kan ikke
raabe højt nok til ham, man maa derfor vise ham sin Tak
nemmelighed ved at klappe ham.“ Det havde han nu ud
fundet.“
Snart efter,
22
. April, døde
Rahbek,
og den
16
. Juni
holdt Studenterforeningen en Sørgehøjtid for Foreningens
indtil da eneste Æresmedlem. Fabricius holdt Mindetalen,
om hvilken
P. V. Jacobsen
siger, „at den var ikke slet,“
efter at han lige forinden har sagt om Oehlenschlægers
Kantate, at den var fortrækkelig slet1).
Orla Lehmann
om
taler ogsaa Mindetalen af F. Fabricius, „der som Studen
terven og gammel Student paa en Maade arvede Rahbeks
Plads2).“
Aaret efter fik Fabricius en Stilling, ved hvilken han
kunde bevare Forbindelsen med de Unge, idet han blev
ansat som Viceprovst paa Regentsen med to Værelser og
fri Brændsel, men uden Løn; denne fik han først
1842
med
100
Rdl., og i
1848
fik han en rummeligere og bedre
Lejlighed med
3
Værelser. Det gode Forhold, i hvilket
x)
P. V. Jacobsens
Breve ved
J. Clausen,
Kbh. 1899, S. 118.
2) O.
Lehmanns
Efterladte Skrifter. I. Kbh. 1872, S. 43.
Chr. B ruun: Erindringer fra det gam le kgl. B ibliothek.
4