52
trykker-Afleveringer, og det baade om Sommeren og (med
Kakkelovnsvarme) om Vinteren.
I Forbindelse med den danske Afdeling staar Samlingen
af Portræter, Kunst- og topografiske Blade, Kort etc., som
væsentlig er dannet ved de aarligt fra Lithografer ind
sendte Arbejder. Fabricius har en Del Fortjeneste af at
have ordnet alle disse Blade paa en Maade, saa at de ere
let tilgængelige1); men jeg er ikke vis paa, at han har været
ene om dette Arbejde; jeg tror, at Andre, f. Ex. Lassen
have været medvirkende. Fabricius standsede med Ord
ningen af disse Sager allerede i Halvtredserne, hans Efter
følger, som Styrer af den danske Afdeling, gav sig ikke af
med dem mere end nødvendigt, og saaledes ophobede der
sig en meget stor Dynge af Blade, som jeg havde Møje i
Halvfjerdserne med at splitte ad og bringe Orden i 2).
Spørges det om, hvorledes det kunde gaa an, at den
stokdøve Mand kunde til Stadighed have sin Arbejdsplads
paa Læsesalen, saa maa jeg hertil svare, at det er et godt
Vidnesbyrd om, hvor beklageligt Bibliothekslokalerne vare
indrettede for Administrationen, saa at der ikke kunde
skaffes ham et andet Arbejdsrum. Thi hans Nærværelse
paa Læsesalen kunde ikke hjælpe til at bevare den nød
vendige Stilhed og Ro. Han kunde ikke høre, at naar han
lukkede Dørene efter sig, var det med et Smeld, saa det
rungede i Salen; han kunde ikke høre, at naar han sagde
noget, var det med en stærk, gjennemtrængende Røst, og
*)
A. Strunk
havde Gavn af B enyttelsen af denne Sam ling, da han udarbejdede sin e
„Sam linger til en beskrivende C atalog over Portraiter af D anske, N orske og H olsten ere“,
K bh. 1865, til hvilken B og Fabricius rakte ham en hjæ lpsom H aand, saavidt jeg husker
isæ r ved at give ham de biografiske O plysninger. — Maa jeg her indskyde den B e
m æ rkning, at Strunk var glad over O rdene „D anske, N orske og H olsten ere“, som vare
laante fra M allings B og „Store og gode H andlinger“, m en Strunk tæ nkte ikke paa, at
„ H olsten ere“ paa hin Tid betød „Slesvigere og H o lsten ere,“ og at „Slesvigere“ ikke
skjulte sig i O rdet „D anske“.
2) D er var det U n derlige, at Vahl paa E m bedsvegne m odtog de indsendte B lade
og gav K vittering for dem , i det H ele holdt K ontrol m ed at A fleveringerne regel
m æ ssig fandt S ted ; m en han havde den M ening, at det store kongelige B ibliothek ikke
burde opbevare d isse B lade, og derfor lagde han dem paa et Bord i K obberstiksalen,
lod dem hobe sig op der og gjorde ikke N oget ved dem .
D en sm ukke Sam ling af kobberstukne B lade, som Justitsraad
Fick
i 1839 foræ rede
B ibliotheket, blev i H alvfjerdserne bragt i sin nuvæ rende O rden af M edaillør
T. C. Krohn.