65 / 71
57
der stred imod hans Overbevisning om, hvad der var
det rigtige; han var vistnok ensidig og havde ikke let ved
at gaa ind paa Overenskomster. Han havde vist heller
ikke, efter sit Naturel, let ved at forhandle med Skue
spillerstanden. Imidlertid, han var dog Theatrets Økonomi
inspektør i
19
Aar.
Hvad der gjorde Lassens Forhold til Theatret noget
ubehageligt, var den Omstændighed, at han i
1835
, vistnok
efter
Molbechs
Ønske og Forslag, fik Ansættelse ved det
store kongelige Bibliothek som Kopist ved Udlaansproto-
kollen, en Benævnelse, som
1845
blev ombyttet med:
„Inspektør ved Bibliothekets Udlaan“. Paa Bibliotheket
skulde han være visse bestemte Timer hver Formiddag,
netop de Timer, i hvilke Theater-Folket helst vilde søge
ham.
Ved Bibliotheket forblev han i mange Aar i den sam
me Stilling, indtil han i
1857
efter Molbechs Død overtog
dennes Forretninger og efter megen Snakken frem og til
bage den
16
. Februar
1859
udnævntes til tredie Biblio-
thekssekretær.
Naar man saa den høje, magre Mand, med det blege,
alvorlige Ansigt, de mørke Øjne og det sorte Haar, staa
plantet ved Pulten med Udlaansprotokollen, dækket af
en udslaaet Avis, foran sig, kunde man være berettiget til
at tro, at han ikke havde meget andet at tage vare end at
udlevere de bag ham hensatte Bøger, som vare bestilte
den foregaaende Dag, og modtage nye Bestillinger, — der
til Stadighed vare temmelig faa. Men man vilde gjøre ham
Uret ved at beholde en saadan Tro. Thi han havde be
nyttet Tiden til at vinde et betydeligt Lokalkjendskab til
Bøgernes Plads i Bogsalene, hvilket kom ham tilgode f.
Ex. naar han anvendte sin Sporsands til at finde Bøger,
som ikke fandtes paa deres rette Plads, men vare forsatte1).
I nogle Literaturer var han hjemme som faa, f. Ex. i den
*) Præ m ien for at finde en saadan forsvunden B og var en 4 S killings B olle.