70 / 71
62
undtagen Moldenhawer. Jeg husker, at engang da han i
en Sommerferie havde været ovre i Holsten, mødte jeg
ham efter Hjemkomsten paa en af Trapperne inde i Bi-
bliotheket, og i en Samtale med ham, om hvad han havde
oplevet i Holsten, gav han i sit Svar saa slesvigholstenske
Meninger tilkjende, at jeg maatte afbryde Samtalen og for
lade ham. Han var vistnok paavirket af sin Slægtning
Overappellationsraad
Preusser.
Naar jeg sammenstiller alle disse Mænds Fødselsaar:
1781
Werlauff,
1783
Molbech,
1789
Fabricius,
1792
Bøl-
ling,
1795
Moldenhawer,
1803
Lassen, saa paatrænger sig
den Tanke, at der ved Aaret
1861
nok kunde dæmre et
Ønske om, at de Gamle, hvor meget godt de ogsaa havde
udrettet for Bibliotheket, bleve afløste af en yngre Slægt.
Og det skete da ogsaa, da jeg og Johannes Vahl fik Le
delsen i vore Hænder med Weeke og Elberling som vore
nærmeste Medhjælpere1).
Efterhaanden kom der flere og flere yngre Mænd til
som Medarbejdere, da Arbejdet udvidede sig betydeligt i
Aarenes Løb. Mangelen paa Plads baade til Mennesker og
Bøger blev i høj Grad følelig; men først efter mange
Aars Kamp lykkedes det at faa rejst en ny Bibliotheks-
bygning.
1) Moldenhawer og Thorson
m aa jeg dog ogsaa næ vne, ligesom
Werlauff
og
Fabricius.