ErindringerFraGamleKglBibliothek

nære Naboskab gav maaske Anledning til, at jeg altid

mødte stor Venlighed hos ham, og jeg fandt senere ved

Bibliotheket en god Lærer i ham. For andre har han

maaske været mindre tiltalende paa Grund af sit Alvor og

sin Indesluttethed. Kun i ét Tilfælde har jeg seet ham rig

tig vred, og det var, naar han hørte Bøllirig tale om, at

Bibliotheket burde have sin nærmeste Udvidelse ved, at

den underste Etage blev afgivet til det. Da kunde han

blive helt misfornøjet, gik fra Kontoret ind i den store

Bibliothekssal og lukkede Døren haardt i efter sig. Grun

den til hans Alvor laa maaske i hans Karakter, men den

kan ogsaa have været fremkaldt ved hans Sygelighed. Da

han i

1845

var i Paris, blev han syg, og han forvandt al

drig Efterveerne af denne Sygdom. Det var en Underlivs

betændelse, han dengang led af; han havde stadig Smerter,

som han med Energi bekæmpede, saa at man ikke mær

kede til, at han altid følte sig ilde. Tilsidst svækkedes og

saa hans Aandsevner. Jeg husker, at i

1859

, vistnok i

Februar, da han besøgte mig, medens jeg laa syg paa For-

haabningsholm hjemme hos min Fader (selv boede jeg

paa Borchs Kollegium), fortalte han mig om, hvorledes

han Aftenen iforvejen vilde besøge en Familie paa Øster

gade (Rafaels), men var gaaet fejl og var kommet ind i et

forkert Hus og ind til en forkert Familie, hvor han saa

tilbragte lang Tid, før det gik op for ham, at han ikke

hørte hjemme der. Den

. December

1859

gjorde min

Fader i Anledning af mit Bryllup et Selskab, hvortil Bøl-

ling og Lassen vare indbudte. Lassen havde en noget

ældre, elskværdig, livlig Dame tilbords, men det gjorde et

tungt Indtryk at se den alvorlige, tause, næsten noget

sløve Mand ved hendes Side; det kan jo være, at de ham

uvante Omgivelser ikke virkede saa oplivende paa ham,

som det var ventet. Ikke længe efter kom Katastrofen. Da

han den

. Januar

1860

kom fra Geheimearkivet til Bi

bliotheket med Overfrakken over Skuldrene, blev han