66 / 71
58
kunsthistoriske, og da atter i den Literatur, som angik
Bygningskunsten. Han var saaledes en uvurderlig Hjæl
per for
Høyen.
Men han var ogsaa kyndig i Bygnings
kunstens Historie, hvilket jeg saae Vidnesbyrd om i Aaret
1858
, da Professor
P. A. Munch
opholdt sig i Kjøben-
havn og stadig havde Konferencer med Lassen (især om
Domkirken i Trondhjem). Sammen med Høyen gjennemgik
han Haandskriftsamlingen og lagde Strimler ind ved Male
rierne i Miniaturhaandskrifterne. Ovenfor har jeg berørt
hans Medvirken ved Behandlingen af Bladene i Biblio-
thekets saakaldte Kobberstiksamling.
Lassen skrev en udmærket Haandskrift, fast, klar og
gjennemsigtig, omend ikke skjøn. Man træffer den af og
til i de systematiske Kataloger og paa Titelsedlerne; mest
iøjnefaldende er den, naar man faar en gammel Bog med
Pergamentsbind i Haanden, hvor han har skrevet en for
træffelig, læselig Rygtitel. Han var i Besiddelse af en hel
Del Gaver i praktisk Henseende, hvilket kom Bibliotheket
til Gode, da Seddelkataloget skulde indrettes. Saalænge
Katalogerne vare under Arbejde, bevaredes Sedlerne i
smaa elegante Mapper, men da Sedlerne skulde samles til
et alfabetisk Hele, maatte Apparatet forandres. Sedlerne
bleve da lagte i Trækapsler, saaledes som disse senere
altid have været i Brug, og Lassen havde Fortjenesten af
at have været med til at konstruere disse Kapsler.
Lassen samlede gjerne en Gang om Aaret sine Kolle
ger hjemme hos sig selv til et Aftenselskab, til hvilket han
ogsaa indbød gamle Venner. Det gik muntert til ved disse
Sammenkomster, der blev spillet Kort, spist og drukket;
de gamle Fyre vare glade og morede sig fortræffeligt. Ikke
mindst bidrog Fabricius til Kommersen. Naar der skulde
brydes op, var det Moldenhawer, som gav Signalet, Tap
penstregen blev sunget, og han trommede til den med
Hænderne paa Bordet.
Trods sine forskjellige Embedsforretninger fik Lassen