50 / 71
42
ligge i sin Seng, tilsyneladende ret vel tilpas, rygende paa
en Cigar, med en Kop The paa et Natbord. Moldenhawer
sad ved Siden af Sengen. Bølling sagde da til mig omtrent
de Ord: „Se saa Bruun, nu kan De blive min Efterføl
ger.“ Det var noget nær de sidste Ord, jeg hørte ham
sige. Han havde ellers et godt Helbred, kun led han af
Gigt, som han havde paadraget sig ved at arbejde i de
kolde Bibliothekssale. Det gav Anledning til den spøge
fulde Bemærkning af ham, at om Vinteren burde Biblio-
theket flyttes til Provence!
Som Vidnesbyrd om, hvor lidt øvet Bølling var i at have
mange Penge under Hænder, men tillige om, hvor mangel
fuldt de administrative Forhold var indrettede i Bibliothe-
kets Kontor, kan følgende Hændelse anføres. Dagen efter
Bøllings Død kom hans næstældste Søn, Grosserer L. A.
Bølling, paa Bibliotheket, for at aflevere Nøglerne til
Faderens Pult og opgjøre Kassen. Det viste sig, at der
skulde være en Beholdning af
1500
Rdl., hvilket Beløb
imidlertid ikke var til at finde. Men der laa i et Rum en
Masse sammenkrøllede Papirer. Dagen efter kom Gros
serer Bølling igjen, og Alt i Pulten blev paany gjennem-
gaaet. Det viste sig da, at henkastet mellem de sammen
krøllede Papirer og indpakket som en Cigar fandtes de
1500
Dalere i Hundred-Daler-Sedler sammenrullede i
Avispapir. Ved Proklamaet efter hammeldte der sig ingen
Kreditorer. Det viste sig, at Udnævnelsen til Etatsraad laa
færdig, da Bølling døde1).
Bølling er et godt Exempel paa, at man kan være en
udmærket Bibliotheksmand, der ofrer Bibliotheket et
uendeligt, dygtigt Arbejde, uden at den store Verden uden
for veed den mindste Besked derom, og uden at han selv
lader Verden vide noget om, hvad han har duet til. Han er
da heller ikke bleven nævnet i „Dansk biografisk Lexikon.“
) Han blev begravet den 23. April fra H olm en s Kirke paa A ssisten ts Kirkeeaard»
A fdeling Litr. E. N r. 20.