156 / 461
Gaardspladser. Forhaverne udgør i Virkeligheden en Del af det
til Gade udlagte Areal, og kan derfor af Kommunen kræves ned
lagt, saafremt der bliver Spørgsmaal om at anlægge Gaden i dens
fulde B red de; derom har der hidtil ikke været Tale og vil for-
haabentlig ikke blive Tale, da disse Smaahaver, der gennemgaa-
ende røgtes med den største Omhu, i høj Grad bidrage til at give
Husene og hele Kvarteret det Præg af Hygge, som udmærker dem,
og tilmed i Sommerens Tid gør det muligt for Beboerne at op
holde sig i fri Luft uden at komme paa alfar Vej.
Om de nette og praktisk indrettede Huses gode Egenskaber saa-
vel som om hele Sy
stemets Fortræffelig
hed vidner de ikke faa
Prisbelønninger, der
paa danske og uden
landske Udstillinger
er tilkendt Foretagen
det (bl. a. Amsterdam
1869, København 1888,
Stockholm 1897, Paris
1909).
Prisen, til hvilken
Husene overlodesMed-
lemmerne, var i det
første Tiaar kun ca.
5600 Kroner; med den
stigende
Arbejdsløn
maatte ogsaa Husenes
Pris vok se; den var
omkring 1S80 i Gen
nemsnit 6900 Kroner,
omkring 1890 gennem
snitlig 7400 Kroner og
ved Aarhundredskiftet
circa 8200 Kroner. Se
nere er Husenes Pris
yderligere steget, ikke
alene som Følge af
stigende Arbejdsløn
og Prisstigning paa
Byggematerialier,
men ogsaa fordi For
eningen bestandig har
bestræbt sig for at ind
føre nutidssvarende
Forbedringer i Huse
nes Indretning; sam
tidig voksede ogsaa
Lejeafgiften for den
Del af Huset, som Hus
besidderen udlejede.
For et af de nyeste
Huse i Lyngby vejkvar
teret har Prisen været
omkring 13,000 Kroner,
men i disse Huse er
der ikke blot indlagt
Vandkloset og elek
trisk Lys, men tillige
paaført en Mansard
etage, i hvilken der er indrettet en tredie Lejlighed. — T il
sammen har alle de 1507 Huse, Foreningen til Dato har opført,
kostet circa 14,270,000 Kroner eller gennemsnitlig circa 9469
Kroner pr. Hus.
At Husene har kunnet overlades Besidderne paa saa rimelige
Vilkaar, som Tilfældet har været, skyldes bl. a. den Beredvillighed,
hvormed forskellige Pengeinstituter i Betragtning af Formaalet
har ydet Laan paa billige Vilkaar; under den senere Tids van
skelige Pengeforhold har Stat og Kommune yderligere ved Laan
og Skattelempelser støttet Byggeriet.
Til Oplysning om Foreningens økonomiske Forhold skal endnu
kun nævnes, at der i Medlemsbidrag ialt er indbetalt circa
1 0
,
000,000
Kroner i Foreningens Sparekasse, at der i Aarsudbytte
er tilskrevet Medlemmerne circa 3,140,000 Kroner, at der er til
bagebetalt Medlemmerne circa
1 1
,
000,000
Kroner, og at Forenin
gen ejer et Reservefond paa circa 500,000 Kroner, heri indbe
fattet et Hjælpefond paa circa 60,000 Kroner, som særlig an
vendes til at hjælpe afdøde Husbesidderes trængende Enker til at
beholde Huset.
___________
Det er, som det ses, en betydelig og fortjenstfuld Virksomhed,
hvortil F. F. Ulrik i sin Tid gav Stødet, og i de 57 Aar, der er
forløbet siden Byggeforeningens Stiftelse, har den ialt væsentligt
fulgt den Vej, som Ulrik og Melchior fra første Færd afstak.
Økonomisk maa Foreningen med sit betydelige Reservefond
anses for vel situeret;
Ejendomsretten til
Husene har altid væ
ret og er stadig efter
tragtet og Lejerskifte
forekommer kun i
forholdsvis ringe Om
fang.
I Aarenes Løb har
Institutionen da ogsaa
afgivet Forbillede for
et meget stort Antal
lignende Foreninger,
ikke blot i hjemlige
Provinsbyer, men og
saa i Udlandet, først
og fremmest i Tysk
land.
I taknemlig Erken
delse af, hvad Forenin
gen skylder de to
Mænd, Ulrik og Mel
chior, som i saa høj
Grad havde ofret den
deres Indsigt og Ar
bejde og ledet den
saa sikkert frem gen
nem Aarene, tog en
større Kreds af Hus
besiddere og Medlem
mer af Foreningen,
ved dennes 50-Aars
Jubilæum i 1915 Ini
tiativet til at rejse
disse Mænd et varigt
Minde.
Den 14. Juli 1916
afsløredes i et lille
Anlæg paa Kildevælds
plads ved Strandvejen
en firsidet Obelisk,
der paa de to Sider
bærer Medailloner
med Portræ tter af
F. F. Ulrik, „den hu
mane Læge og Men
neskeven“, og Moses
Melchior, „den uegen
nyttige og bramfri
Mand“.
Paa Sokkelens Bagside er indskrevet:
„Paa Alderdoms Hygge
skal i Ungdom Du bygge“.
Svanemøllen.
(M eddelt af O verretssagfører O tto P rior.)
Blandt Bygningerne i det gamle Københavns nærmeste Omegn
var „Svanemøllen“ en af de mest kendte, — et af de „Vartegn“,
der gav Byen dens Karakter. Af gamle Skøder fremgaar det, at
der den 4/s 1760 er givet kgl. Bevilling paa Møllerbruget paa
Stedet. I Aaret 1771 sælges Møllen, som ogsaa dengang benævne
des Svanemøllen, af den daværende Ejer Bager Johan Johansen
til Møller Caspar Schmidt, men antagelig maa Møllen omtrent
ved denTidværenedbrændt. Dettehar formodentlig
givet An
ledning tildenProces, dervides a thave været mellem Køber og
M indesøjle paa K ildevæ ldsplads,
rejst af M edlennner af A rbejdernes Byggeforening til M inde om F ysikus U lrik og G rosserer M eicliior,
hvis P o rtræ tter er anbragt i M edaillonerne. Søjlen blev afsløret 14. Ju li 1916.
148