154 / 461
Initiativet dertil skyldes Fysikus F. F. Ulrik, som efter Krigen
i 1864 maatte forlade sit Hjem i Tønder og derefter virkede som
praktiserende Læge her i Byen og som Fattiglæge paa Kristians-
havn, senere tillige som Medlem af Stadens Sundhedskommission
Han havde udprægede hygiejniske Interesser og dermed aabent
Øje for Betydningen af en sund og god Bolig; det nøje Kendskab,
han under sin Lægevirksomhed fik til de yderst uheldige Vilkaar,
der ofte bødes Smaakaarsfolk i overbefolkede, slet vedligeholdte
Boliger, i Lejekasernernes demoraliserende Atmosfære, Boliger, der
tilmed var forholdsvis dyrere, jo ringere de var, blev ham en
kraftig Spore til at søge en Bevægelse rejst for at skaffe saa
mange Familier som muligt en menneskeværdig Bolig, et virke
ligt Hjem, og dem, som magtede det, Ejendomsret til eget Hus.
„En sund og god Bolig er ikke blot en Behagelighed, det er et
overmaade stort Gode, hvorved Sundheden bevares, moralsk og
aandelig Udvikling fremmes“, det var den Lære, hvormed Fysikus
Ulrik med utrættelig Energi gik i Ilden, og han søgte samtidig
at godtgøre, at dette Maal vilde kunne naas selv med forholdsvis
beskedne Midler, naar man sluttede sig sammen om Opgaven.
Det, der kunde naas ved Sammenslutningen, var vel ikke, at man
kunde blive Ejer af et Hus for en væsentlig mindre Pris, end man
ellers vilde kunne bygge det for, men der kunde drages Omsorg for,
at Husene kom til at ligge saa frit og luftigt og byggedes med
saa meget Hensyn til Sundhedens Krav som muligt, og man kunde
navnlig ved at forbinde Byggevirksomheden med en Sparekasse
og administrere dennes Midler paa bedst mulige Maade naa til
at sikre Sparerne Muligheden for paa lempelige og overkommelige
Vilkaar at blive Ejere af eget Hus.
Denne Forbindelse af Sparekasse og Byggeforetagende var den
bærende Tanke i Planen, for den agiterede han utrættelig, naar
Lejlighed gaves, og det varede da heller ikke længe, før hans
Virksomhed bar Frugt. P aa et Møde i Arbejderforeningens For
samlingssal d. 25. Oktober 1865, hvor han gjorde udførlig Rede
for sin fuldt udarbejdede Plan, viste der sig afgørende Stemning
for at føre den ud i Virkeligheden, og allerede d. 20. November
1865 stiftedes da „Arbejdernes Byggeforening“.
Det bestemtes, at Byggeforeningens Medlemmer skulde forpligte
sig til i 10 Aar at indskyde et Beløb svarende til 1 Mark (85 Øre)
ugentlig for hver Andel, og ethvert Medlem kunde tegne indtil
10 Andele ; af det ved den indskudte Sums Administration ind
vundne Overskud svaredes der Sparerne et aarligt Udbytte, som
tilskreves vedkommendes Konto. Efter de 10 Aars Forløb var Spa
reren berettiget til at hæve det indskudte Beløb med paaløbet
Udbytte. — Retten til at overta,ge de af Foreningen opførte Huse
skulde bortloddes mellem Foreningens Medlemmer, dog med Ret
for Vinderen til at afstaa Huset til et andet Medlem; efter 10
Aars regelmæssige maanedlige Afdrag, der var nøje beregnet efter
Grundens Værdi og Omkostningerne ved Opførelsen m. in., kunde
Huset tilskødes Vinderen eller den, der havde overtaget det.
Da Fysikus Ulriks Virksomhed for en stor Del var faldet paa
Kristi anshavn, hvor Burmeister & Wains store Fabriksvirksomhed
var beliggende, blev det ganske naturligt derfra, Foreningens op
rindelige Kerne rekruteredes, og det blev da ogsaa fremragende
Arbejdere fra denne Virksomhed, som i Byggeforeningens første
87 Aar stod i Spidsen for den som dens Formænd; men til sig
knyttede de fra første Færd to Mænd, som fik den største Betyd
ning for Foretagendets Trivsel, nemlig først Fysikus Ulrik, der om
end han samtidig helligede sig andre humane Opgaver, dog ved
blev at betragte Byggeforeningen som sit Hjertebarn, og kort
derefter Grosserer Moses Melchior, hvis store Indsigt i Forretnings
forhold og varme Interesse for Foretagendet var til uvurderlig
Nytte for Administrationen, som han indtil sin Død tog sig af
med stadig usvækket Interesse.
Byggeforeningens Formand var fra 1865 til 1870
J e r n s t ø b e r
Hallin og fra 1870 til 1902 Overværkfører N. C. Jensen; Næst
formand var F. F. Ulrik fra 1865 til 1887 og M. Melchior fra
A rbejdernes B yggeforen in g. Parti fra K ildevæ ldsgade, 1910.
Første Tvæ rgade tilhøjre er Niels W . G adesgade; (se Teksten).
146