152 / 461
Ved Siden af denne Kirke er „Ø s tr e G a s v æ r k “ beliggende.
Dette Bygningskompleks er anlagt 1876—78 paa et 175,370 □ Alen
stort Areal for 1,983,598 Kr., beregnet paa at kunne producere
2Va Million Kubikfod Gas pr. Døgn; foreløbig blev det dog kun
indrettet til det halve. Det er udvidet flere Gange; saaledes
bevilgedes i 1894 2,697,000 Kr. til en Udvidelse, der satte det i
Stand til at yde 3,7 å 4 Mill. Kbfd. pr. Døgn, 1897 540,000 Kr.
til nye Bygninger, 1898 500,000 Kr. til Anlæg af et Vandgasværk,
der kan producere indtil 2 Mill. Kbfd. pr. Døgn; 1897 og 99 gaves
Bevillinger til en Kullosningsbane fra Frihavnen o. s. v. Endelig
er der i 1904 bevilget 1,110,000 Kr. til Ombygning af det ældre
Retorthus m. m. Ved Anlæget af Kystbanen mistede Værket sin
Pramhavn, hvis Areal efterhaanden er blevet opfyldt, her ligger
Vandgasværket ligesom flere af de nye Bygninger. Hele Værkets
de kommunale Hospitaler, og bistaar Kommune- og Blegdams
hospitalet.
De første Bygninger opførtes efter Tegning af Arkitekt H. V.
Friederichsen paa Granitsokkel af gule Mursten og kostede med
Inventar 157,080 Kr.; men senere udvidedes og forandredes de
saa meget, at der indtil 1903 yderligere var medgaaet 694,900
Kr., og i 1902—03 opførtes atter 4 nye Sygehusbygninger, paa
Granitsokkel af gule Mursten, med 42 Senge i hver, for ca. 650,000
Ivr., paa et Areal Nord for det gamle Hospital mellem Randers-
gades Forlængelse og Kystbanen, ligesom der 1903—04 blev opført
(for ca. 209,000 Kr.) en ny Administrationsbygning ligefor Vejen,
der fører fra Strandvejen til Hospitalet, samt et Begravelseskapel,
et Lighus og et bakteriologisk Laboratorium (de senere Aars Ar
bejder efter Tegning af Arkitekt N. P. Fenger). Af andre Byg-
Areal er nu 349,500 □ Alen. Dets Produktionsevne er 5 å 6 Mill.
Kbfd. pr. Døgn, deri indbefattet Vandgasværket.
Umiddelbart ved Siden af Gasværket er „ Ø r e s u n d s h o s p i t a l e t “
beliggende.
Kommunehospitalet var fra Begyndelsen ogsaa Epidemihospital,
idet der var opført en Isolationsbygning; men denne blev snart
utilstrækkelig paa Grund af de oftere optrædende Epidemier,
navnlig Kopper, hvorfor der oprettedes flere Lazaretter, saaledes
paa Enighedsværn Syd for Vesterbrogade ved Tømmerpladserne,
i Frue Arbeidshus ved Nørre Voldgade, i det borgerlige Eksercer-
hus i Dronningensgade paa Christianshavn og paa Gaarden Flint
holm paa Frederiksberg. Efterhaanden modnedes Planen om et
eget Epidemihospital, hvilket førte til Oprettelsen af 2 Hospitaler,
Øresundshospitalet og Blcgdamshospitalet. Det første opførtes
1875—76 (aabnet Vs 1876) og var fra Begyndelsen et lille Ka
rantænehospital med kun 32 Senge til Behandling af Sygdomme,
som Kopper og Kolera, der indførtes ad Søvejen; men senere er
det udvidet meget betydeligt, saa at der nu ogsaa behandles al
mindelige medicinske Sygdomme. Hospitalet er nu et fast Led i
ninger nævnes den gamle trefløjede Administrationsbygning, 8
Sygebygninger, 2 Observationsbygninger, en Patientbygning, for
Karantæneafdelingen, en Desinfektionsanstalt m. m. Der er nu
over 20 Bygninger, og Arealet er næsten 11 Tdr. Land. Ved
Sundet har Hospitalet en Landingsbro.
Billedet forneden paa foregaaende Side viser Hospitalets Ad
ministrationsbygning set fra en Ejendom paa Strandvejen. Til
højre i Billedet ses Alleen, som fra Strandvejen fører ned til
Hospitalet, og til venstre ses Tagene af on Del af de omtalte
Sygebygninger. Der er Plads til 522 Patienter fordelte paa 2
Afdelinger, en af Staten som Tuberkulosehospital godkendt Af
deling, som ledes af Overlæge Dr. med. C. H. W tir tz e n og
Reservelæge V a l d e m a r P e t e r s e n og en medicinsk Afdeling
med Dr. med. F. C. A. To bi es en som Overlæge, og som Reserve
læger V. H. A v e r h o f f og I. Chr. R a h b e k .
Skraas overfor Hospitalet, altsaa ved den vestlige Side af
Strandvejen, ligger den fra ældste Tid bekendte Ejendom, K ilde
væ ld .
E jendom m en „K ildevæ ld“, nu Nr. 49 o g 49 A paa Strandvejen, resp ek tive Matr. Nr. 916 o g 917.
Til venstre ses A rbejdernes B yggeforenings B oliger, og P artiet af Strandvejen er altsaa Stræ kningen m ellem K ildevæ ldsgade og V iadukten,
som fører over Ø stban eterræ n et; A ar 1912 (se iøv rigt T eksten Side 145).
144