148 / 461
forsømt og lidot befærdet i Byens Nærhed, men længere ude
var der paa den Tid opstaaet en hel Række Lyststeder, der vil
blive omtalt i det følgende.
Strandvejens Poesi møder os først i de Kørendes Sang i St.
Hans Aftens Spil:
Saa langsomt i Sandet vi drages afsted;
Imens ruller Vandet ved Hestenes Fjed.
Den flagrende Maage for hen over Sø.
Hist stander i Taage, Tycho Brahe, med Bakker, din 0.
Senere ved 1840 har Henrik Hertz i Digtet: „Paa Strandvejen“
— „Rullende henad de støvede Veje“ — prist de kølende Vinde fra
Sø og Sund. Sibbern har i „Gabrielis’ Breve“ (1852) givet en smuk
Stemning fra en Vandring ad Strandvejen til Strandmøllen. „Allerede
Østerbro frydede mig,“ hedder det, „hvor a lt“ straalede morgenlig
i Solen. Havet laa stille, næsten mælkehvidt.
mercekollegiet som i andre offentlige Stillinger tjente næsten
overvejende Embedsmænd med tysk Talesprog, ikke alene fra Hol
sten og den Del af Slesvig, hvor Tysk var Modersmaalet, men ind
vandrede fra alle Egne i det tyske Rige. Hertil kom tysktalende
Adelsfamilier som B a u d i s s i n , B e r n s t o r f f , R e v e n t l o w , Schim-
m e l m a n n , L ø w e n s t e r n , S t a f f e l d t o. a. med de af dem ind
kaldte eller protegerede tyske Kunstnere og Videnskabsmænd,
Præster og Læger, Handels- og Industridrivende, Apotekere, Gart
nere og H aandvæ rkere; desuden de tyskfødte Officerer i Hæren.
Som nedenstaaende Sammenstilling viser, indtager dog i Land
stedernes Historie den forholdsvis mest fremskudte Plads de til
den fransk-tysk reformerte Menighed hørende Familier, der, ind
byrdes indgiftede, dannede en Kreds for sig. Indvandrede Fransk-
mænd som Grev H u g u e t a n og hans Søn Gehejmeraad Desmer-
c i e r e s , General L o n g u e v i l l e , Oberst M a l l e v i l l e , General-
T raktørstedet „Lille V ib en sh u s“, Strandvej Nr. 1, Matr. Nr. 383 (nuv. Matr. Nr. 4126).
Ejendomm en tilskødedes 24/i
2
1852 V ognm and Jerem ias M eyer, livis E nke F lo ra Tlieresia ifølge S kifteudskrift og Testam ente, læ st ]0/s 1897, hensad i uskiftet Bo.
Ejendomm en tilskødedes n/s 1006 Snedkerm ester .Tørgen Christensen og n /i 1909 „Ejendom sselskabet af 1907‘‘, som lod denne berøm m elige B ygning forsvinde for at
erstatte den med den K aserne, hvoraf B illede vises paa næste Side.
Dr.: pliil. Louis Bobé udtaler i „Historiske Meddelelser om Køben
havn“ følgende:
Den Slægt af Københavnere, der staar ved Støvets Aar, bærer
endnu i sig en vemodig Genklang af den Adventsstemning, der
gik forud for en Udflugt „fra kvalmfulde Mure til Marken saa
huld“. Med retfærdig Harme har den set de Skønhedsværdier,
Københavns nærmeste Omegn, som faa Hovedstæder i Verden
kunde opvise, blive tilintetgjorte brutalt af gridske Byggespeku
lanter, begunstigede af kortsynede og idéforladte kommunale
Øvrighedspersoner.
Som Stederne har skiftet Fysiognomi, er ogsaa langt de fleste
Navne paa de Slægter af Overklassen, der byggede og levede
herude, slettede ud og skrinlagte. Ingen nulevende ved af T radi
tionen at berette, hvem de Fruer var, en Anna, en Catharine, en
Marie, til hvis Ære Sommerhjemmet blev opkaldt.
Nægtes kan det ikke, at det nationale Element efter Nutids
begreber nærmest spillede Askepots Rolle blandt Lyststedernes
Ejere paa det Tidspunkt, vi har valgt for vor Vandring ad Strand
vejen. I Tyske Kancelli med det udenrigske Departement, Rente
kammerets slesvigske og holstenske Kontorer, Økonomi- og Kom-
intendant V e r r a y o n , eller Descendenter i andet Led af franske
Réfugiés som C a l m e t t e , D e s t i n o n , le S a g e de F o n te n a y ,
le F e v r e , M a z a r de l a G a r d e , d ’O r i g n y ; alle deres franske
Husfæller, Sekretærer, Hovmestre, Francaiser og Domestikker;
de franske Præstefamilier som M o u r i e r , ikke at forglemme tal
rige franske Dansemestre, Klavermestre og Frisører. De prægtige
Landsteder med den rigeste Luksus og Komfort inden Døre var
dog i Hænderne paa Datidens rige Groshandlere, Skibsredere og
Bankierer, næsten alle indvandrede, som Englænderne John
. B r o w n og hans Slægt, A p p l e b y , C h r i s t m a s , M ac Evoy,
S e lb y og B a i l d o n , Hollænderne d e C o n i n c k , v a n H u r k og
T e r b o r c h , Schweizerne A g i e r , F r ø l i c h , H a u s e r , Iselin,
P e s c h i e r og S c h n e i d e r ; Mænd fra Rhinen og Neckar som
T u t e i n , W e v e r , W a s s e r f a l l og Z in n . Endelig fra Broder
landet de i Mordet paa G u s t a v I I I delagtige Aristokrater,
C l a e s s o n , G y l l e m b o u r g og R i b b i n g , Landshøfding Raiser
og Æventyrerne B o h e m a n n og M a n d e r f e l d t .
I Emigrationens Tid forstærkedes det galliske Præg ved de
mange fornemme Flygtninge, der var Gæster paa Landstederne og
| som bragte nye Sædvaner og nye Anskuelser med sig til
L a n d e t
140