145 / 461
Politidirektøren, og Geologen, Konferensrand F o r c h h a m m e r .
Børnene af de Familier, der havde udgjort Husets kæreste Gæster
i Faderens Tid, fandt som voksne og aldrende med den tredje
opvoksende Generation ved Haand altid Døre og Hjerter aabne.
Vidt kendte var de store Efteraars-Herreselskaber paa „Nøjsom
hed“, „Graapæregilderne“, hvor Gæsterne, naar Desserten og
Frugten kom paa Bordet, syngende vandrede i Gaasegang ned i
den velfyldte Vinkælder og hentede den Vin op, som syntes dem
bedst egnet for Lejligheden.
Efter C. L. Kirsteins Død var hans Enke Ejer af „Nøjsomhed“ i
20 Aar. Men Forholdene var nu meget forandrede. Der fore-
laa ingen Pensionslov for slesvigske Embedsmænd; Pensionen be
stemtes ved særlig Lov for hvert enkelt Tilfælde. Den daværende
Finansminister Fenger nægtede imidlertid, under Paaskud af, at
saa at der i sidstnævnte Aar foruden Hovedparcellen kun re
sterede ca. 47s Td. Land. Grundene bortsolgtes til en Pris af
1 Kr. pr. □ A l.; det var saaledes ikke nogen stor Kapital, der
indvandtcs, og en Hovedpart af denne medgik til den samtidig
med Udparcelleringens Paabegyndelse foretagne Forandring af
Landstedet, for at det fremtidig kunde tjene baade til Sommer-
og Vinterbolig for Ejerinden og hendes Døtre, den ældste, E m i li e
H e n r i e t t e A n n a , der som ugift levede sammen med Moderen,
og O l i v i a E r n e s t i n e , som i 1856 havde ægtet A n d r e a s B iø r n
R o th e . Under Ledelse af Konferensraadinde Kirsteins unge
Brodersøn, den senere saa bekendte Arkitekt, Professor Hans J.
Holm, blev den østre Halvdel af den gamle Bygning nedrevet og
erstattet med en større, toetages Hovedfløj; der fremkom derved
to i Forbindelse med hinanden staaende Lejligheder, hvoraf Stue
etagen beboedes af Ejerinden, medens 1ste Sal overlodes til Sviger-
Fot. „Før og K u“ ved E lfelt.
Samme Parti i 1922 som paa Billederne paa foregaaen d e Side.
Een store Ejendom er opført paa V illaens H ave, og bag Kolossen ses endnu den sm ukke V illa — nu degraderet til B aghus.
Konferensraadinde Kirstein besad en Ejendom paa Østerbro, at
forelægge et Forslag om Pension til hende, og trods de mest
energiske Forestillinger fra mange højtstaaende Embedsmænd,
der havde staaet i tjenstlig Forbindelse med Kirstein, og som be
tragtede det skete som en grel Uretfærdighed, fik Sagen sit For
blivende ved Ministerens Afgørelse. Fra Statens Overhoveds Side
kunde ingen Støtte ventes i denne Sag. Den Kirsteinske Slægt,
der i saa rigt Maal havde nydt Frederik VFs og Christian VIIFs
Tillid og Bevaagenhed, havde som saa mange andre Medlemmer
af
la vieille roche
ikke kunnet bøje sig ind under den Aand og
Tone, der raadede ved Frederik VII’s og hans Gemalindes Hof, og
havde kun staaet i Forbindelse med dette, hvor det var uund-
gaaeligt. Kirstein havde ikke efterladt sig nogen betydelig Formue.
Det blev da under disse Omstændigheder tvingende at skride til
en delvis Realisation af „Nøjsomhed“, og den skønne Ejendoms
¡Splittelse skete altsaa ikke i Spekulationsøjemed men af Nød
vendighed. Hovedbygningen med et Tilliggende af ca. lVs Td.
Land blev udlagt som Hovedparcel; og af Resten bortsolgtes nu
Dl Villabebyggelse i Aarene 1866—76 alle Facadegrundene mod
Kalkbrænderivej og Nøjsomhedsvej og fra denne langs Østerbro
gade hen til den nuværende St. Jakobsplads, ialt ca, 50000 □ Al.,
sønnen med Hustru og deres 2 Børn. Her tilbragte Konferens
raadinde Kirstein sine sidste 16 Leveaar i stille Fred ; hun havde i
sin Enkestand trukket sig tilbage fra Verden, forsaavidt som hun
kun omgikkes en snævrere Familiekreds; men hun var ikke glemt;
alle, som havde været knyttede til hendes store, gæstfri Hjem,
vedblev til det sidste at vise hende deres Hengivenhed og den
Ærbødighed, som hendes Sjælsegenskaber og hele Fremtræden
uvilkaarlig maatte aftvinge enhver, der kom i Berøring med hende ;
og utallige var de, som i Aarenes Løb søgte Vejledning ved hendes
Tankes kloge Raad og fandt Forstaaelse, Trøst og stilfærdig Hjælp
ved hendes varme Hjerte og aabne Haand.
Da Konferensraadinde Kirstein i 1882 afgik ved Døden, overtog
Datteren, Kommandørinde O li v i a R o th e Hovedbygningen med
tilliggende Areal, „den gamle Herskabshave“, medens Resten bort
solgtes til V. Løwes Handelsgartneri. Kunst- og Handelsgartner
Vilhelm Løwe havde i 1858 overtaget Forpagtningen af omtrent
7 Tdr. Land af „Nøjsomhed“s Areal med de paa samme af Ejeren
opførte Drivhuse. I forholdsvis kort Tid var det lykkedes ham at
drive sin Forretning op til et af Landets største og mest ansete
Gartnerier, og de af dette benyttede Arealer udvidedes stedse,
137