143 / 461
myndigedes til i Kongens Navn at foretage alle Skridt for at
holde Civilforvaltningen i Gang, og, hvor den af den slesvig-hol-
stenske Regering var forstyrret, provisorisk at reorganisere samme.
Hans meget oplysende og læseværdige Breve om denne Mission,
skrevne til hans Hustru, er i Udtog meddelt i Sønderjyske Aarbøger.
De viser ham som den varmt fædrelandssindede, retsindige og
myndige Mand af den gamle Skole, der stillede strenge Krav til
sig selv og andre. Efter at have afsluttet denne Virksomhed gik
han i 1851 som Generaldecisor over i det slesvigske Ministerium,
og udmærkedes, ligesom Faderen, med Konferensraadstitelen.
C. L. Kirstein var en i København meget kendt Skikkelse, høj
og stiv af Holdning, naar han med lange, afmaalte Skridt præcis
paa Klokkeslettet gik til Kancellibygningen, iført en brun Kjole
med blanke, gule Knapper, hvidt Kalvekryds og Slips, og blaa
Benklæder; først i sine seneste Aar gik han i sort Kjole, almin
delig Frakke bar han aldrig.
Men forinden han gik til Kancelliet, vandrede han dog saagodt-
som daglig, i alskens Vejr og Vind, sin tidlige, lange Morgentur
Ira Vinterboligen paa Lille Købmagergade ud til sit elskede
„Nøjsomhed“. Han var en stor Blomsterven, kyndig og interes
seret; hans Rosen- og Georginesamlinger var kendte viden om,
og Folk kom langvejs fra for at beundre dem. En kold Novem
bermorgen i 1852 gik han sin vante Gang derud; da han kom
hjem, medbringende Efteraarets sidste Blomster, sank han sam
men og døde faa Dage efter. Han oplevede saaledes ikke Her
tugdømmernes Adskillelse fra Danmark. I sin Tale ved hans
Baare fremhæver Balthasar Munter Trofastheden som hans Ho
vedegenskab: „En trofast Ven, saa trofast, som nogen Ven kan
være, have vi mistet i ham. Som han var fast i mange andre
Henseender; som han aldrig, end ikke en eneste Haarsbred, veg
af fra det, som han engang ansaa for det ene rette og rigtige;
som streng Orden og punktlig Nøjagtighed i alle Forhold gik ham
over alt, saa han, naar hans Pligt kaldte ham til at paase, at
disse var iagttagne, ikke lod sig bevæge til a t tillukke Øjnene,
selv om han kom i Strid med de blidere og menneskekærlige
Følelser, der rørte sig dybt i hans Sjæl: saaledes var han ikke
mindre fast i sine Venskaber. Naar han engang ret havde bun
det sig til en Ven, saa blev han ham tro, uden at nogensomhelst
Lykkens Omskiftelser kunde drage hans Hjerte bort fra ham. Jeg
spørger Eder, der tillige med mig hørte til hans ældste, mange-
aarige Venner: naar noget glædeligt eller sørgeligt mødte os, var
han da ikke altid en af de allerførste, der med sin varme Del
tagelse kom til os? Naar vi havde noget paa Sind og Hjerte,
der trykkede os, og vi følte Trang til at nedlægge vore Bekym
ringer i en trofast Vennebarm, var han da ikke en af dem, til
hvem vi allerhelst gik hen? Og naar vi trængte til en Hjælp
eller Bistand i Livet, har han da nogensinde svigtet o s? “
Kirstein havde levet et lykkeligt, af gensidig Hengivenhed og
Forstaaelse præget Ægteskab med sin udmærkede, kunstnerisk be
gavede Hustru, en Datter af Konferensraad Ole Peter Holm, Stif
teren af Kreditkassen for Husejere i København, H e l e n e C l a u d i
a n e M a r g r e t h e H o lm (f. 1802 f 1882), hvis Ynde og Elskværdig
hed Rist fremhæver fra sit Besøg paa „Nøjsomhed“, da han lærte
hende at kende som Kirsteins Forlovede. Tydelig nok har hun
været den gamle Holstener lovlig dansk i Sind, idet han galant
tilføjer: „Sjæl og Gratie bærer i alle Lande samme Stempel“.
Ogsaa i deres Tid var „Nøjsomhed“ det gæstfri, højtkultiverede
Hjem, hvor mange af Tidens bedste Mænd og Kvinder samledes;
blandt disse kan nævnes Kirsteins politiske Meningsfælle, Hel
statsmanden C a rl M o l tk e , Brødrene T i l l i s c h , den senere Mi
nister C. G. W. J o h a n n s e n , Konfessionarius Dr. B a l t h a s a r M u n
t e r , Medlemmerne af Slægterne C o l l i n , M a l l i n g og S u h r ,
Højesteretsassessor C. A. M e y e r , den senere Stiftamtmand Re-
g e n b u r g , Etatsraad Villi. T h i e l e og Fru Kirsteins tre Brødre,
Højesteretsassessorerne H. og L. H o lm og Administrator, Etats
raad C. H o lm ; endvidere General A u g u s t B a g g e s e n , Digterens
Søn, som skrev den endnu bevarede, glade Bryllupssang til Kir
steins Bryllup i 1826, Familiens trofaste Ven og Huslæge, den
højtansete Etatsraad, Dr. Chr. H a n s e n , Gehejmeraad B r æ s t r u p ,
Ungdomsvennen, den originale Dr. C ro n e , en ældre Broder til
Ejendomm en Ø sierbrogade 102 (nuv. 118), Hjørnet af N øjsom hedsvej.
V illaen ejedes fra 18C6—1873 af O rlogskaptajn I. L. G ottlieb, og fra 1873—1898 af G rosserer H einrich Louis N icolaus N ienstæ dt, der solgte den til M urerm ester
P. S. Ilum m elgaard, som nedrev den, og paa dens G rund opførte en Storstads K aserne.
135