138 / 461
visme, Kirsteins Svogre, Etatsraad P e t e r E v e r s , Kommitteret i
Rentekammeret, Professor, Overbibliotekar D. G. Mo l d e n h a w e r og
Professor i Kiel C. F. C r a m e r , kendt som Baggesens Yen og
Oversætter, Præsten ved Petri Kirke, Dr. B a l t h a s a r M i in t e r ,
og hans Børn, Biskop F r e d e r i k M i i n t e r og Digterinden F r e d e
r i k k e B r u n og-hendes Mand, Gehejmekonferensraad C o n s ta n -
t i n B r u n , Biskop Miinters Svoger, Kammerdeputeret, Ivonferens-
raad C. v. S c h m i d t - P h i s e l d e c k , Gehejmekonferensraad F. C.
D a n c k w a r t , Schimmelmanns sidste Privatsekretær, der boede i
Palæet ovenover Kirstein, F. K. J e n s e n , Deputeret i Tyske Kan
celli, tidligere Professor i Kiel, J. F. P r e h n og J. P. H ö p p , begge
Deputerede i det slesvig-holstenske Kancelli — nu til Dels glemte
Navne, der intet for
tæller, fjerne Minder
0111
en lykkelig Tid, da
Tyske og Danske end
nu i broderligForening
virkede til Danmarks
Held, og en lykkelig
Blodets Blanding af
fødte megen dygtig
Kraft. L a v a t e r og
S t e f f e n s nævner i
deres Erindringer og
Optegnelser med Tak-
nemmeliglied det Kir-
steinske Hus, der og-
saa søgtes af Medlem
merne af de kulturelt
toneangivende,
med
Schimmelmann be
svogrede Familier Re-
v e n 11o w, B a u d i s s i n
og B e r n s t o r f f . Chri
stian Günther Bern
storff, Andreas Peter
Bernstorffs Søn, var
Kirsteins Yen; hans
Buste findes endnu paa
„Nøjsomhed“.
Hans
Søsterdatter, Comtesse
v. Dernath, der blev
hans Hustru, fortæller
i sine Memoirer om
sine Barndomslege paa
„Nøjsomhed“ med de
Kirsteinske Døtre. Alt
i alt var den Kirstein
ske Kreds den samme,
som mødtes i det Schim-
melmannske H jem ;
og paa den lange,
sandede Vej fra Ho
vedstaden ud til Schim-
melmanns pragtfulde
Landsted „Solyst“, der
nu ejes af Etatsraad
Emil Gltickstadt, blev
fra det 19de Aarhundredes Begyndelse „Nøjsomhed“ en kærkom
men Hvilestation, hvor Humøret sattes op.
Under Krigsbegivenhederne, der ogsaa berørte „Nøjsomhed“s
Idyl, spillede Kirstein en vigtig Rolle. Lige fra Schimmelmann
forlod Hovedstaden med Hoffet d. 13. Aug. 1807 og under hele hans
Fraværelse, der varede næsten et Aar, var Kirstein i alle Anlig
gender hans eneste Tillidsmand. Ikke saasnart var han kommet
til Klarhed over, at den engelske Flaade havde fjendtlige Hen
sigter, før han d. 9. August kørte ud til Gevær fabriken for at
bringe den her magasinerede Beholdning af Geværer, ialt henved
11 000, i Sikkerhed, hvilket lykkedes to Dage før Englændernes
Landgang, og hvorved, efter hans egen Ytring, „en mægtig Ka
p ital“ reddedes. De ham af Schimmelmann betroede Værdipapi
rer og vigtige Dokumenter anbragte han i Speciesbankens Kæl
dere. Den 14. August gik Englænderne uhindret i Land ved Ved
bæk, men under Paavirkning af den offentlige Mening tillod Ge
neral Peymann Major Holsten i Spidsen for 000 Mand, mest Liv
jægere og Herregaardsskytter, at gøre et Udfald den følgende
Morgen gennem Kastellet mod Fjendens Forpost, der var rykket
frem til Vibenshus. Den 18. skrev Kirstein til Schimmelmann:
„Mit fredelige Nøjsomhed har igaar og i Dag været Cliamp de
bataille og Lazaret. Mellem mine Stikkelsbærbuske og Blomster
bede ligger Kanonkugler. Mine Nevøer E v e r s har vist sig som
brave unge Mænd. H e r m a n er Korporal ved Studenterkorpset,
V i l h e l m var udkommanderet til Inspektion ved Kvæsthuset, men
bad om en mere militær Post og fik Kommandoen over en Kanon-
baad med 80 Mand.“
Under de følgende Udfald indtil den 24., da Englænderne havde
indesluttet hele Byen i en Omkreds fra Frederiksberg Slot over
Lundehuset til Svane
møllen, der indrette
des til Fort, som Bille
med sin Kanonbaads-
division fra Søsiden
søgte at forulempe,
var „Nøjsomhed“, som
Englænderne havde
frataget Kirstein og
gjort
til
Kvartér,
stæ rkt udsat. Saavel
paa
Salpeterværket
som ved det Ny Kalk
brænderi og paa Mar
ken bag det mellem
begge liggende „Nøj
somhed“ havde Fjen
den anlagt Forskans
ninger, besatte med
et Par Kanoner hver.
Med de to sidstnævnte
Batterier og et ved
Kildevæld anlagt vir
kede Englænderne
mod
Sodefensionen.
Man bragte Kirstein
adskillige Kanonkug
ler, der var gaaet gen
nem hans Sovekam-
mervindu.
I det Schimmel-
mannske Palæ, hvor
Kirstein var flyttet ind
med sin Familie, hav
de han allerede fra
den 18. begyndt at
træffe alle Foranstalt
ninger med et Bom
bardement for Øje, la
det strø Sand i Kæl
drene og indrettet alt
til Indkvartering, me
dens Hustru og Born
var travlt beskæf
tiget med at plukke
Charpi.
Om Efter
middagen d. 2. Septbr. iværksatte han i Citadellet Opbrændingen
af Speciesbankens Sedler i Overensstemnnelse med Direktionens
tidligere tagne Beslutning. I Tilfælde af en mulig Plyndring
skjulte han, for ikke helt at være uden Ressourcer, et Antal store
Banksedler i enkelte Bøger i sit Bibliotek og førte desuden i
Bombardementets Dage stedse en Sum i mindre Sedler hos sig
for at kunne tilfredsstille øjeblikkelige Krav. I de tre Rædsels-
næ tter var han til Stede, saa ofte lian hørte en Bombe springe i
Nærheden, og tog selv Del i Slukningen, hvor der var Fare paa
Færde. Han havde mindst af alt tænkt paa at fremskynde en
Kapitulation, men skiftede Anskuelse, da han om Morgenen efter
den tredje Nat erfarede, at man havde maattet lade Batteriet
paa Tømmerpladsen i Stikken, hvorved Fjenden kunde nænne
sig endnu mere til Byen og især blev i Stand til at beskyde
Kristianshavn ligesaa heftigt som den øvrige By. Tillige vedblev
Ilden at rase, uden at man kunde stanse den. Da Militæret sam
tidig opgav enhver Tanke om at slaa en fjendtlig Storm tilbage,
„N øjsom hed“ efter at den ø stlig e H alvdel af Ejendomm en var ned revet o g erstattet af den til
højre i B illed et viste større T ilbygning.
130