136 / 461
Som delagtig i Styrelsen af de schimmelmannske Plantager i
Vestindien fattede Kirstein en levende Interesse for Negrenes
tunge og usle K a a r ; og da Schimmelmann i Natio
nernes store Frihedsaar 1789 fattede Tanken om
at lindre deres Skæbne, tilraadede hans Svo
ger Fritz Reventlow ham at benytte sig
af Kirsteins „uforlignelige“ Medvirkning.
1791 blev Kirstein Medlem af den „til
Negerhandelens bedre Indretning“
nedsatte Kommission; i den til
Kongen herom indgivne Forestil
ling var Ideerne sikkert Schim
melmann og Kirsteins Fælles
eje, men den videre Udform
ning var Kirsteins. Selv
udgav denne i „Minerva“
for samme Aar et Udtog
af Kommissionsberetnin
gen. Fra 1786 var Kir
stein ogsaa Sekretær og
Bogholder ved den vest
indiske Gælds Likvida
tionskommission.
Sit Ønske om at faa
eget Hus og Bord fik han
opfyldt, da han 1787 holdt
Bryllup med Prokansler
ved
Kieleruniversitetet,
tidligere
Superintendent
og tysk Hofpræst i Køben
havn Johan Andreas Cramers
kloge og yndefulde Datter
E m i l i e
H e n r i e t t e ,
hvis
smukke og udmærkede Portræt,
malet af en fransk Kunstner,
endnu pryder „Nøjsomheds“ Væg.
Med de gode Traditioner fra Fade
rens Hus, aandelig Opladthed og Frisin
dethed, national Taalsomhed og tvangfri
Livsglæde skabte hun i nøje Samklang med
sin Ægtefælle et lykkeligt, overordentlig gæst
frit Hjem, som mange af Tidens bedste Mænd
i deres Livserindringer har omtalt med E rkendt
lighed. Uden at være eksklusivt, aabnede det fortrinsvis sine
Døre for Københavns talrige tyske Bureaukrati, som paa hin Tid
Em ilie H enriette K irstein, f. Cramer
og endnu længe efter kunde opvise Mænd, der har tjent Danmark
med Ære, Embedsmænd fra Tyske Kancelli med det udenrigske'
Departement, Rentekammerets slesvigske og holstenske
Kontorer, Økonomi- og Kommercekollegiet, over
vejende med tysk Talesprog, hjemmehørende
i Holsten og den Del af Slesvig, hvor
Tysk var Modersmaalet, men ogsaa
andre, der var indvandrede fra det
tyske Rige i de forskelligste Stil
linger, i videre Forstand de tysk
talende Adelsfamilier i Hoved
staden og de paa deres For
anledning indkaldte eller
protegerede tyske Kunstnere
og Videnskabsmænd, Præ
ster og Læger, Handels-
og Industridrivende, ende
lig ogsaa Tilrejsende, sær
lig fra Kiel. R i s t , der
blev Kirsteins Efterfølger
som Privatsekretær hos
Grev
Schimmelmann,
fremhæver som sin kæ
reste selskabelige Om
gang den Kirsteinske
„Søndagskreds“, der be
stod af lutter Tyske, hvor
man gennem Tilrejsende
og Breve altid fik de nyeste
Efterretninger fra Holsten;
med stor Jovialitet blev der
drukket tappert „Biskop“, og
alt, hvad der skete denne- og
hinsides Beltet, blev drøftet
med Frimodighed og godt Humør.
Om den utvungne Munterhed, der
herskede ved disse Sammenkomster,
fortæller ogsaa Wiirttembergeren, Prof.
med. Pfaff i Kiel; Kirstein, siger han, var
Kredsens Hoved, ligesaa udmærket ved sin
djærve Karakter som ved sin Gæstfrihed og sit
selskabelige Talent, hvori han fandt Støtte hos
sin fortræffelige Hustru.
Stundom forlagde
Kredsen sine Sammenkomster til det Brunske Hus, saaledes
Nytaarsaften, hvor man spiste Risengrød, Karper og Æbleskiver,
K onferensraadinde Em ilie H enriette Kirstein.
1764—1820.
K onferensraad Ernst Philip K irstein.
1759—1834.
.128