180 / 461
Den store, med indvendig Trappe forsynede F laske havde oprindelig tjen t som Reklam e for „Tuborgs F ab rik k e r“ p aa „Den nordiske In d u stri-, L andbrugs- og K unst
udstilling i K øbenhavn 1888“, hvorfra den efter U dstillingens L ukn in g henflyttedes til den paa B illedet viste P lads, hvor den benyttes som U dsigtstaarn.
derik var faldet igennem. „Naa, det kunde man ogsaa i min
Tid“, svarede Grundtvig og intet videre.
Grundtvigs Hjem laa jo ret fjærnt fra Byen, naar man tænker
paa, at man den Gang savnede de Samfærdselsmidler, som vi nu
har ud ad Strand
vejen; men allige
vel kom der mange
Mennesker i Hjem
met, og Grundtvig
vilde i sine ældre
Dage gerne se Men
nesker hos sig, og
saa ved sit Bord.
Det var disse mange
Besøgende, som gav
det daglige Liv der
ude sit usædvanlige
Præg.
Ved Jagtvejen laa
Marienlyst, Grundt
vigs Højskole, hvor
han ofte kom og
samlede om sigstore
Skarer. Ved Aab-
ningen af Pigesko
len i Maj 1868 talte
han tillige med For
stander C. G ro v e
Etatsraad Philip W. Heym ann.
og B j ø r n s t j e r n e B jø r n s o n . Forstanderne ved de andre af
Landets Højskoler søgte ud til ham for at hente Raad og Vejled
ning, saaledes K r i s t e n K o ld , L u d v . S c h r ø d e r , N u t z h o r n ,
E r n s t T r i e r o. s. v. St. Tuborg har ogsaa i Højskolens Historie
spillet sin Rolle, og fra dette Sted er mange af de Tanker og
Ideer fløjne ud, som senere er virkeliggjort i Højskolebevægelsen.
„Tuborg P avillon en “ paa Strandvejen Nr. 68. Aar 1895.
Var der saa en Del Mennesker samlet hos og om Grundtvig om
Aftenen, sang de folkelige og kristelige Sange, og flere af de
Sange, som lød derude, vandrede senere Landet rundt. Før Grund
lovskampens Afslutning 1866 var Grundtvig kommen i nær For
bindelse med flere
Politikere, med
hvem han delte An
skuelse, og disse be
søgte ham ogsaa
siden paa St. Tu
borg og forhand
lede med ham om
politiske Spørgs-
maal. S o f u s H ø gs
b ro var jo Redak
tør af Bladet
„Dansk Folketiden
de“, som Grundtvig
var med at stifte.
Han boede langt
fra Grundtvig i den
modsatte Ende af
Byen, men det for
hindrede ikke hans
Besøg; og hans Hu
stru og Børn boede
undertiden om Som-
B rygm ester Hans B æ kkevold.
meren hos Grundt
vigs iMaaneder. Af andre Politikere, som besøgte ham paa St.
Tuborg, maanævnes N. J. T e r m a n s e n , Godsejer C a r l s e n og
adskillige andre Rigsdagsmænd.
Med Universitetet havde Grundtvig næsten ingen Forbindelse.
Aandsretningen der var en anden end den grundtvigske. Af
Universitetsprofessorer kom derfor kun faa hos ham. Med Pro-
172