182 / 461
Porcellænsjorden,“ sagde Fru Lindberg en Gang til hende, „De
husker jo nok, at H. C. Andersen siger om de adelige, at de er
dannede af Porcellænsjord“. Fru Grundtvig lo ad denne Bemærk
ning.
Det daglige Liv paa St. Tuborg fortæller Brun meget om.
Grundtvig begyndte efter sin Sygdom 1867 at gaa i Seng om
Natten, hvad han tidligere ofte havde undladt. Han spadserede
i Haven om Morgenen. Han holdt en længere Husandagt med
Salmesang Morgen og Aften og blev i det hele mere præget af
Mildhed og Kærlighed end tidligere. Han bar den kendte sorte
Fløjelsjakke, som ses paa flere af Billederne af ham, og havde
en brungul, bredskygget Hat paa Hovedet.
Han kørte ofte sammen med sin Hustru ud til Skoven og be
søgte snart en, snart en anden af sine Venner, f. Ex. T i e t g e n
i Taarbæk eller Kammerherreinde N e e r g a a r d i Søllerød. Naar
kørte en Tur ud ad Strandvejen, saa de ogsaa Grundtvig sidde
inde bag Ruden, og Kronprinsen lettede sig da i Sædet og hilste
over mod den gamle Patriark.
St. Tuborg var Grundtvigs Hjem i godt 5 Aar, og her døde
han. Søndag den 1. September 1872 havde han prædiket i Var
tov K irk e ; siden var der Middag paa St. Tuborg, hvor flere var
tilstede, bl. a. S o fu s H ø g s b r o , som efter Middagen havde en
lang Samtale med Grundtvig. Om Mandagen var der ikke noget
usædvanligt at mærke paa ham. Han holdt Morgenandagt, som
han plejede, og satte sig derpaa ind i sin Stue, hvor han ar
bejdede med forskelligt. Hen paa Eftermiddagen var han en
Tid alene i Værelset, hans Hustru kom hjem efter en lille Tur
og saa ind til ham og bemærkede da nogen Forandring i hans
Udseende. Hun anede Faren og gik ud for at faa sendt Bud
efter Lægen; men da hun kom tilbage, saa det ud, som om Døden
Strandvej Nr. 141, R estaurationen „Gam le S lukefter“, 1910 (tid ligere L ystejendom m en „E lisedal“).
P enne Ejendom , som stam m er fra 1850erne, liar endnu h o ld t S tand im od N edrivndngsm anien, og vil fo rh aaben tlig endnu i m ange A ar holde Stand.
de om Eftermiddagen foretog deres Køreture fra St. Tuborg, saa
man hyppigt paa Sædet hos Kusken Peter, Grundtvigs Karl, en
af Lindbergs Sønner. Vartov frie Menighed havde paataget sig
at afholde Udgifterne ved Køretøjet.
H. L. M a r t e n s e n fremkom i sin Ethik med nogle spydige Be
mærkninger
0111
Grundtvigs 3. Ægteskab. Heraf tog Biskop M o n
r a d Anledning til at fremsætte de mest anerkendende Ord om Sam
livet mellem Grundtvig og hans Hustru, „der, som han siger, vil
bygge en fast Mur om ham mod det daglige Livs mangehaande
Smaabekymringer og Smaafortrædeligheder, for at han kunde
leve frit og uforstyrret i sine store aandelige Syner“. Fru Grundt
vig var livlig i Hjemmet og opofrende overfor sin Ægtefælle.
Hun gjorde hans sidste Aar lyse, og det var ikke mindst hende,
som drog de mange Gæster til Huse.
Som et lille Træk fra Livet i Hjemmet kan anføres, at paa
Datteren Astas Fødselsdag, den 10. Februar, var der som Regel
et lille Selskab for hendes Veninder, og saa dansede Børnene i
Bibliotheksværelset ovenover Grundtvigs Stue. I denne sin Stue
sad han ved Vinduet ud mod Strandvejen, og her har mange set
hans kraftige Skikkelse igennem Ruden. Da Kronprins F r e d e
r i k efter sit Bryllup i 1869 med den svenske Prinsesse Lovise
allerede var indtraadt. Grundtvig blev nu baaret ind i Sove
kammeret ved Siden af hans Stue og lagt paa sin Seng, og kort
efter ankom Lægen, Dr. Engelsted, som ogsaa boede paa Strand
vejen. Der var imidlertid ikke andet for Lægen at gøre end at
konstatere, at Døden var indtraadt. Fr. Lange Grundtvig lob
over til Lindbergs og fortalte dem, at hans Fader var død, og de
gik da begge derover og var tilstede, medens Engelsted tilsaa
Grundtvig. Ligesom der stedse havde været noget imponerende
ved Grundtvig, skønt han af Vækst hverken var ualmindelig svær
eller høj, saaledes saa han ogsaa, da han laa paa Sengen, ud som
en Kæmpe. Lindberg bemærkede dette til sin Hustru, da de atter
var kommen over i deres egen Bolig, og tilføjede: „Lagde Du
Mærke til, at da Engelsted stod og undersøgte Grundtvig, saa han
ud som en lille Myre ved Siden af den store Kæmpeskikkelse“!
Grundtvigs Lig blev Torsdag den 5. om Aftenen ført fra St.
Tuborg til Vor Frelsers Kirke, hvorfra Begravelsen skulde finde
Sted den 11., og flere Hundrede Mænd og Kvinder havde ind
fundet sig paa St. Tuborg. Der blev afsunget Salmer og talt af
Præsterne P. A. Fenger og P. Rørdam, og mange af Følget fulgte
med til Fods ind til Kirken. Blandt dem, som bar Kisten ud fra
St. Tuborg, var de 3 Nordmænd V ig g o U l l m a n n , siden Høj-
174
KØBENHAVNS