232 / 461
in a n n , og allerede den gamle S katmesters Bortgang bevirkede en
vis Nervøsitet i R egeringen og p a a B ø rse n ; hen p a a Sommeren
begyndte de første Fredsrygter a t sive ud; sam tidig forværredes
den udenlandske Vekselkurs kendelig, og da D iskontoen desuden
var høj, var der adskillige Købmænd, der m a a tte realisere deres
Væ rdipapirer for at faa K o n ta n te r til Dækning af deres u d e n
landske Kreditorer, og der udviklede sig desaarsag p a a Børsen —
ligesom i vore Dage — et sandt Aktie-Jobberi. Omkring Oktober
1782 blev det re n t g a lt; ikke alene V ekselkurserne stillede sig
ugunstigere, men Kursen paa B ank-Sedler sank, saaledes at man
i Stedet for 122Vs Rdl. Courant (Pari) m a a tte betale 142 Rdl. i
danske Papirpenge for 100 Rdl. Hamborger Banko, og selv for
dansk Metalmønt var Kursen i Hamborg 1245/s. — Sam tidig sta n d
sede de danske Købmænds K red it i Udlandet.
U nder disse Forhold beg ynd te d et a t se g a lt ud for de store
£ 5000 S terlin g, som den havde købt af B ro w n , blev sendt tilbage
m ed P ro test. B ro w n s D ekadence øgedes Dag for Dag ved idelige
T ab og skuffede F o rh aab n in g er. K ursen fra de tre H andelsselska
bers A ktier -—•D et „ asia tisk e “, „D et v e stin d isk e“ og „D et østersøisk-
guinesiske H an delsselsk ab“ — var stad ig vigende, og til Trods for
S taten s hemm elige In d griben ved Opkøb af A k tier (ligesom i Nu
tid en ) til e t Beløb a f 295,000 Rdl. sank K ursen (ligesom i Nu
tid en ) fra ultim o Ja n u a r 1783 til m edio Maj, for „A siatisk Kom
pag n is“ V edkomm ende fra 1480 Rdl. til 920 Rdl., for „V estindisk
K om pagnis“ V edkomm ende fra 495 Rdl. til 328 Rdl. og for „Øster-
søisk-guinesisk“ Kom pagnis V edkomm ende fra 135 Rdl. til 100 Rdl.
O veralt træ n g te m an p a a for a t opnaa h u rtig A fvikling, hvad
jo i høj G rad øgede K risen, m en ta k k e t væ re S taten s Mellem
kom st lykk edes d et F irm ae t J o h n & W i l l i a m B r o w n &Co .
a t komm e igennem A aret .1783.
H andelshuse i K øbenhavn, th i vel havde de fleste af dem Skibe
og V arelagre nok, m en de m anglede disponible M idler.
S ta te n besluttede sig til — ligesom nu — a t træ de til og ved
Hjælp af Optagelsen af et Laan at støtte det hjem lige Pengemarked.
E fter at Freden sam tidig havde sluppet de krigsførende Mag
ters Handelsflaader løs, var Konkurrencen p a a Verd ensm ark edet
im idlertid bleven saa enorm, a t alle Kalku ler omstødtes. R undt
om i Havnestæderne ophobedes Varer, som var usælgelige eller
kun kunde sælges med store Tab. F ra g terne sank, og den tidligere
saa indbringende vest- og ostindiske Handel gav nu Tab. I Kø
benhavn laa endnu en Del vestindisk S ukker og Kaffe usolgt fra
1782, da de store nye L adninger i 1783 ankom.
Den Utryghedsfølelse, der som Følge af disse Forhold b red te sig
i alle Handelskredse, havde naturligvis ogsaa givet sig Udslag i
A s i a t i s k K o m p a g n i . I November 1782 fik flere af de store
Handelshuse, b lan d t hvilke B r o w n , tilstillet Kopi af Revisorernes
Udsæ ttelse paa Kompagniets R egnskab af 1. April 1782 med An
modning om omgaaende Afgørelse af den Post, hvorover de for
længst var tilstillet Regning. I Begyndelsen af 1783 blev D irek
tionen yderligere opskræmm et ved, at en Vekselobligation paa
Forholdene i S taten forandrede sig im idlertid ved Statskuppet
14. April 1784, da G u l d b e r g blev sty rtet, og det var ude med
den hid til fulgte Finanspolitik, der for enhver Pris vilde holde
de vaklende store Handelshuse p a a Benene. Der kunde ikke mere
ventes T ilskud fra Statens Side, og de nye Mænd vilde først og
fremmest bort fra den Guldbergske Periodes Sammenfiltring af
B ankens og Statens Forhold (hvor det ligner Nutiden). Den nye
Plan til Pengevæ senets Forbedring og Statsgæ ldens Afbetaling
af 8. Juli 1785 fordrede, at Statskassens Gæld til B anken afvik
ledes, og Midlerne hertil anvistes B anken i en Del af Statens
Fordringer p a a Private, og b lan d t disse var B r o w n . Han for-
m aaede ikke a t præ stere Betalingen, og A aret svandt for ham
under mægtige Kvaler for Tilværelsen.
Alt m islykkedes for ham, og i A aret 1786 sta ar det ham klart,
at han m aa forsøge at fa a en Akkord istand, hvis han vil haabe
p a a at redde sit H a n d e ls h u s; h an frem sendte allerede i Novem
ber 1786 sit første Forslag i samme Anledning, som 31. Juli 1787
suppleres med et Andragende til Finanskollegiet indeholdende en
Likvidationsplan med B anken og de øvrige K reditorer. Da dette
Forslag ikke blev antaget, indsendte B r o w n 15. August en ny
224
F ot. „Før og N u'1ved E lfelt.
Ingeniør K asernen ved Strandvejen, 1922.
K asernen blev opført 1895—96 efter T egning af A rk itek t C. L eun ing B orch, ifl. L ov af 15/3 1895, som b evilgede 350,000 Kr. til O pførelsen.
B illed et viser A d m in istrationsbygningen m ed Borten fra Strandvejen ind til K asernen, liv o rtil hører en Eksercerplads paa ea. 58 Tdr. Eand,