228 / 461
P a a samme Maade opstod Navnene paa de um id d e lb art i N æ r
heden af „ C o n s t a n t i a “ opførte L ystgaarde, saasom „ T a f f e l b a y “
og „ B o n n e E s p e r a n c e “, hvilke 2 Navne ogsaa stamm ed e fra K a p
landet; „ T a f f e l b a y “ er
den sydligste Bugt af A t
la n te rh a v e t paa Afrikas
Vestkyst, kun ca. 6 å 7 Mil
fra „ B o n n e E s p e r a n c e “
=s „ d e t g o d e H a a b s
F o r b j æ r g “.
Den prom inenteste af
disse Storkøbmænd var
Sk otten
J o h n B r o w n .
Han indvandrede i Aaret
1746 til Danm ark, som
om talt tidligere (under
„H elleru p gaard “), som ung
Mand (23 Aar gi.) og op
re tted e 1753 et H an d els
hus; h an havde i Skotland
fa ae t en god p ra k tisk
Uddannelse som H an d els
mand, og han opnaaede i
den følgende Menneske
alder at blive en af Aar-
hu nd redets m estb etyd en de
Handelsmænd. Brown gjor
de sn art B ekendtskab med
E nglæ n d eren P e t e r Ap-
p l e b y , som i 1737 var
bleven in d k ald t som Me-
-ster-Rebslager ved Holmen
og h u rtig havde vundet en
Position herhjemm e og i
1740—46 anlagde sin b e
k e n d te
R eberbane p a a
Christianshavn, „Applebys
P la d s“, som senere udv i
dedes til Skibsvæ rft og
bevarede hans Navn til
vore Dage.
1dette Hj em blev B r o w n
nu Gæst og æg tede i 1756 Applebys smukke D a tte r Anna og in d
re tted e sit H jem i Ejendommen Holmens Kanal Nr. 10 (Grons
E jendom nu Landm andsbanken), som han i 1756 købte af Kon
feren sraad S e v e r i n v o n L ø v e n s c h j o l d
til Birkholm for 6,900 Rdl. og et Aar se
nere solgte for 9,900 Rdl. til P la n te r J e n s
P e t e r H e m m e r fra St. Croix og sam tidig
købte forskellige Gaarde i V ingaardsstræde
Nr. 6 (ved Siden af det nuvæ rende Magasin
du Nord), hvor han flyttede ind med priv at
Lejlighed og Kontor og fraflyttede 1779
til Ny Kongens Gade.
I Københavns Omegn var det ene L y st
sted skudt op e fter det andet, og Brown
havde i 1757 erhvervet sig en Sommer
bolig i dens Nærhed, nem lig L ystgaarden
„ A g g e r s h v i l e “ nord for Jægersborg Hegn.
A aret efte r fa n d t Brown i Lystgaarden
„ H e l l e r u p g a a r d “ ved Gentofte et endnu
næ rm ere ved Hovedstaden liggende Fristed
og erhvervede 1758 denne Ejendom, som
tilh ø rte Ju stitsra ad H e l l e r s Enke. „A g
g e r s h v i l e “ solgte han da i 1759 til J e n s
P e t e r H e m m e r , den samme Mand, som
i 1757 havde købt hans Gaard ved Hol
mens Kanal.
I Forening med Broderen D a v i d havde
h an i 1759 eta b lere t F irm aet John og
D avid Brown, en om fatten d e V irksom hed m ed Spekulations-,
Komm issions- og V eksel-H andel sam t H andel p aa V estindien.
D et v ar som om ta lt foroven den alm indelige Frem gangsm aade
for K øbm andsskab „en gros“ dengang, a t m an h jem fø rte V arer
p a a egne Skibe og solgte V arerne her ved A u k tio n ; d et var
220
derfor enBetingelse for at bliveGrosserer, a t man ejede Skibe
eller Skibsparter.Brownerhvervede
sig i Aarenes Løb en hel
H a n d elsflaade; det højeste Antal Skibe, h an sam tidig ejede,
var 17 (i 1787). Hans Skibe
gik først og fremm est paa
Vestindien, hvor den dan
ske S ta t i 1754 havde af
købt d e t vestindisk-guine-
siske Handelskompagni de
3 Øer og sam tidig givet
H an delen fri, som jo den
danske S ta t for fa a Aar
siden u n d e r det mærkelige
R egimente, som regerede,
og som skalted e og val
ted e med vort Lands In
teresser e fte r Behag, solgte
til Am erik a for en Sum.
som næ rm est m a a tte anses
for en B ag atel for de Vær
dier, man skilte sig af med.
I 1755 b estem tes det
yderligere, at enhver, der
sendte Skib derud skulde
have en P ræm ie af 500
Rdl., n a a r der i Skibet var
en L adn in g af indenland
ske V arer til m indst 5000
Rdl.s Værdi, og Øernes
hurtig e Opkomst skabte en
m eget indbringende Han
del. Ligeledes tog B ro w n
livlig Del i Handelen paa
Middelhavet. Ogsaa Tran
sithandelen til Østersøhav
nene havde h an P a rt i, og
denne v ar saa fordelagtig
for ham, a t han kæmpede
energisk fo rat faaFrihavns-
p ro je k te t i 1771 ført ud i Li
vet og tegnede sig for man
ge Aktier i de tte Projekt.
B r o w n blev fremdeles i Aarenes Løb en frem træ den d e Deltager
i den danske Handel p a a Ostindien. I 1732 var „Det asiatiske
Kompagni“ stifte t med E n ere t p a a Skib sfarten hinsides „det gode
Haabs F o rb je rg “ ; det drev Handel paa
Ostindien og K ina og erhvervede Kolonier,
hvor det anlagde Fæ stn in g er og Forter og
var som en S ta t i Staten. Aktiekapitalen
2,400,000 Rdl. ejedes af en Række Del
t a g e r e ; der var 4800 Aktier å 500 Rdl.
Kongen var den fornemste Aktionær. I 1756
blev B r o w n Aktionæ r og i Besiddelse af et
b e tyd elig t Antal Aktier, og h an valgtes
ved Generalforsam lingen 1765 med 444
Stemmer til „H o v ed particip ant“ og fik
derved Indflydelse paa Kompagniets Le
delse. Ved Generalforsam lingen 1770 valg
tes B r o w n til D irektør med en aarlig Løn
af 500 (fem Hundrede!) Rdl. Grundet paa
m ange Stridigheder og Konflikter indenfor
Bestyrelsen forlod B r o w n 1775 denne og
udnævntes 1776 af Kongen til General
krigskommissær.
Det er foroven om talt, a t B r o w n til
Sommeropholdssted for sig og sin Familie
først købte „ A g g e r s h v i l e “ nord for Jse-
gersborg, senere solgte denne Ejendom og
i S ted et for erhvervede det næ rmere ved
Hovedstaden beliggende „ H e l l e r u p “, og
han afru n ded e sine Besiddelser i Gentofte Sogn saa godt (hvad
vi skal paavise i det efterfølgende), a t han en Tid var Sognets
største Ejendom sbesidder næ st e fte r A. P. B e r n s t o r f f .
Fra Barndommen havde h an h a ft Interesse for Landbruget —
h an kom jo fra Skotlands fru g tbareste Egne — og i 1761 taler
G eneralkrigskom m issæ r John Brow n.
(Se T eksten Side 220).
G reve, K amm erherre G ustav H olck-W interfeldt.
(Se T eksten Side 227).