224 / 461
tømm erm and ved Holmen L a r s S ø r e n s e n S u h m , der fik Bevil
ling p a a a t holde Gæstgiveri her til Gavn „for ho n n e tte Folk,
som udi C harlottenlund havde sp adseret“. T rak tø rsted e t bestod
af en to Etages Bindingsværks Bygning ud mod Vejen med
grundm uret Kæ lder og et en Etages Sidehus med bred Kvist,
Stald, Vognskur o. s. v. 1765 solgtes „Lyst- og T rak tørg aarden
C o n stantia“ til P e t e r V o n i n o , Indehaver af en stor T ob ak s
h andel p a a Østergade og en saa velhavende Mand, at h an kunde
købe det Selbyske P a læ p a a St. Annæ Plads. Kort e fte r over
toges S ty ret af Køkken og Kælder a f den forrige Kok hos den
franske Ambassadør G e r m a i n C h a r l e s M a t t o n . Ligesom paa
Bellevue kunde fornemme Lysthavende her forudbestille en B anket;
saaledes afholdtes her 1771 en Fællesspisning i Anledning af Afslø
ringen af R y tte rsta tu e n p a a Amalienborg. 1769 overtog M a t t o n
selv Stedet. Endnu ved Aarhundredets Begyndelse var her Gæstgiveri
(Chr. J. Schmidt), hvor man, som det hedder i et Digt „i skyggefuld
Løvsal, ved Læ rkers San g “ kunde indtage „en styrkende F ro k ost“.
Efter B om bardem entet p aa København blev det a tte r Lyststed,
der ejedes bl. a. af Solodanser ved det kgl. T ea te r L a r s P o u l s e n ,
K ammerherre R o g e r F e r r a i d fra Vestindien (1816—21), Sogne
præst ved St. P e tri Kirke Dr. A. H. M. K o c h e n , Broder til Ejeren
a f Bonne Esperance. men 1825 genoptoges Beværtervirksomheden
af den ny Ejer Billardholder E r i k P a n d r u p , hvis Enke i 1835
solgte E jendommen til C h r i s t i a n G ø t s c h e , som i 1853 solgte
til T rak tø r C h r i s t i a n N i e l s e n . I 1874 solgtes E jendommen
til R estau ra tø r C h r i s t i a n H a n s e n , og i 1889 til R estauratø r
Fr. W i l h e l m s e n , som ejede den til 1916, da F a b rik a n t A a g e
L ø w e n e r p a a et Konsortiums Vegne købte den for a t udstykke
Ejendommen og opføre et engelsk V illakvarter. Heldigvis er
denne Plan skrinlagt; R estau ratio nen er a tte r udlejet, for T iden
til R estau ra tø r A x e l N i e l s e n .
Charlottenlund Slot.
E fter E i l e r N y s t r ø m : „G entofte Sogn i F ortid og N u tid “.
C harlottenlund Slot er opført i Begyndelsen af 1780erne, af
Prinsesse C h a r l o t t e A m a l i e som af sin Broder Kong Christian VI
fik S ted et, d et davæ rend e „G y ldenlund “. S lo tte t opførtes under
L edelse a f K om m and an ten i K a ste llet, H. H. Scheel og da den
nye B ygning stod fæ rd ig gav hun S te d et N av n et „C h arlo tten lu n d “.
I e t h a lv t A arhun drede boede C h arlo tte Am alie om Sommeren
p a a C harlo tten lu n d , hvor Hoffet jæ v n lig aflagde Besøg.
E fte r Prinsessens Død (1782) o vertog S ta te n S lo ttet, som der
e fte r i A arene 1784—85 u n d erg ik om fatten d e R eparation er. I
1807 v ar der stæ rk In d k v a rte rin g p aa S lo tte t a f Englænderne,
som b o rtfø rte forsk ellige Væ rdigenstande, bl. a. Sølvramm erne om
12 store P o rtræ tte r af den O ldenborgske K ongestamm e. Siden
b e n y tte d es d et i en lan g A arræ k k e af P rinsesse L o u i s e C h a r
l o t t e og hendes Æ g tefæ lle L andgreve V i l h e l m af Hessen. Da
væ rende K ronprins F r e d e r i k fik ved sit B ryllup 1869 Slottet
an v ist til Somm erbolig og resid ered e der ogsaa som Konge.
In d til 1880 stod P rinsesse C h a r l o t t e A m a lie s L ystslot saa
godt som u foran d re t og er vedblivende en Del af det nuværende
Charlottenlund. Bygningen var a f beskedne Dimensioner, Grund
plan en m aa lte ca. 42 Alen i Længden og 21 Alen i Dybden. Ind
vendig var L ok alitetern e knebne, og for a t raad e Bod herpaa
blev Slo ttet i Aarene 1880—81 u nder F. Meldahls Ledelse om
bygget. Den gamle Bygning bevaredes som Midtparti, Sidefløje
tilbyggedes og over den gamle Fronton opførtes en Kuppel, hvis
P la tfo rm ligger ca. 70 Fod over Grundlinien. Medens de nye
Sidefløje n a tu rlig t føjer sig ind i Bygningens gamle Arkitektur,
h ar Kuppelbygningen ganske forand ret dets oprindelige Karakter.
Økonom ibygninger og Kavalerbolig er opført ca. 1883 af Mel-
dahl med Bistand af A rk itek t E m i l B l i c h f e l d t efter Motiver
i den gamle Slotsbygning. De ligger næ rm est mod Strandvejen
mellem Opkørslen og den offentlige Kørevej, der i en stor Bue
svinger Nord om den indhegnede Slotspark. P a a Udbygningernes
Plads la a i æ ldre Tid Slotsforvalterboligen.
I det atte n d e Aarhundrede b e tragted es hele Skoven som Park
til Slottet, omkring Bygningen var kun et m ind re Haveanlæg.
De tre store Læ rketræ er, der endnu sta ar langs Slottets Vestside
er utvivlsom t R ester af den gamle Bevoksning omkring C h a r
l o t t e A m a l i e s Lystslot, ligesom en mægtig Taks Øst for Slottet
m aa være p la n te t allerede i det a tte n d e Aarhundrede. Haver
216