222 / 461
ordination bleven nødt til a t forlade Brud og Fædreland og
in d tra a d te 1738 som P rem ie rlø jtn a n t i dsn danske Hær. Ved sit
G ifterm aal (1740) med A g a t h e R o d s t e n U r n e , Enke efter
Major B ø r g e W a l k e n d o r f f og Arving til Billeshave gjorde h an
et godt P a rti, tog 1752 sin Afsked fra M ilitæ rtjen esten som
Oberstlø jtn an t og fik E ta tsra a d title n . R a i s e r er en interessant
Type paa de urolige S kaaninger e fter Adskillelsestiden, hvis Æ r
gærrighed var at spille en Rolle p a a begge Sider a f Sundet. Da
h an havde opnaaet a lt i Danmark, hvad h an kunde vente, søgte
han T ilk n y tn in g til Sverige, solgte 1761 Billeshave, tog 1767 Op
hold i L and skro n a og købte 1772 Larkesholm. Ved a t yde Kongen
af Sverige betydelige Laan, opnaaede han at faa den a ttra a e d e
Sværdorden. Om Sommeren boede han dog jævnligt p a a Bonne
Esperance, der beskrives som et Stenhus med to Bygninger, hver
med 6 Værelser, Domestikrum , Stald til 10 Heste og en præ gtig
I 1852 købte S kræderm ester S ø r e n K i i l e r i c h Ejendommen ved
en Tvangs-Auktion for 12,200 Rigsdaler. 1 1882 overgik Ejendommen
til hans Søn: P ia n o fo rte fab rik a n t F. K i i l e r i c h , som i 1892 solgte
E jendommen til Grosserer Cappelen af F irm ae t C. A. Philipsens Eftf.
København, som købte den i Spekulations Øjemed (Udstykning).
H an nedrev straks den smukke Hovedbygning, men døde umiddel
b a rt efte r a t Nedrivningen var fuldbyrdet. — D e refte r købte Ekvi
p eringshandler J e n s K j e l d s e n den nedrevne Ejendom med til
hørende store Have, men ejh eller han naaede a t fuldføre Udstyk
ningen. Ved hans Død dannedes et Konsortium, som endelig ud
sty k ked e Ejendommen i flere V illa-Ejendomme og anlagde nye Veje
over T erræ net. I A ltanens Jern g elæ n der foran N edgangen til Haven
fandtes et stort „ B “, som stamm er fra C a s p e r B i i g e l s Tid, da
h an opførte den Bygning, som ses paa Billedet her i „Før og Nu“. —
Bugel stamm ede fra Schweiz, — og en Dag, da Ejendommen endnu
Indkørselen til C harlottenlund
Have. D et indre Udstyr svarede til Stedets fornemme Ydre.
R a i s e r døde 1781 paa Bonne Esperance, e fterladen de sit svenske
Gods med en b etydelig Kapital til velgørende Øjemed (Larkes-
liolmsstiftelsen). Han og Hustru ligger beg rav et i Veilby Kirke
ved Middelfart.
Bonne Esperance solgtes 1783 til E ta tsraad, D irektør i det vest
indiske Handelsselskab C o n r a d H a u s e r , e fte r hvem Hauserplads
er op k a ld t; han erhvervede Nabostedets gamle Lindeallé, der løb
langs Gaardens Hegn" og forøgede ogsaa, ellers Gaardens Omraade.
1794 købtes E jendommen af den rige Handelsmand C a s p e r P e t e r
B i i g e l , der vistnok gav Hovedbygningen den Skikkelse, den viser
p a a en A fbildning fra 1. Halvdel af det 19. Aarhundrede, hvor
ogsaa de prægtige T ræ er p a a begge Sider af Huset ses. I Aarene
1820—30 ejedes Bonne Esperance af O berstløjtnant G a s p a r
K o c h e n .
B agerm ester J e n s N i e l s e n W e l d i n g ejede d e refter E je n
dommen til 1833, C h r i s t i a n W illi. H o u g a a r d til 1838, da
W eldin g p aan y overtog Ejendommen ved T vangsauktion og a tte r
ejede den til 1843, da den solgtes til G artner A n d e r s J e n s e n ,
som i 1845 veg Sædet for Snedker S c h e r f i g og Møbelhandler
P. N i e l s e n . Disse H errer skødede allerede i 1848 Ejendommen
til Kapitain L ie uten ant C h r i s t e n S c h i f l e r F e i l b e r g .
Slot fra Strandvejen, Aar 1904.
ejedes af F. Kiilerich, fik denne Besøg af et Selskab af Schweizere,
som kom for at se, om det om talte „B“ var bevaret, og derefter
lod det fotografere.
Af Sommerbeboere, som h ar boet p a a „ B o n n e E s p e r a n c e “,
nævnes: K ammerherreinde Rothe (Moder til Hofchefen). Helaars-
Beboere: E ta tsraa d Gamél flere Aar (til 1883), B ankd irek tør Rubow
1888—1894, Departem entschef Hansen (Fader til den nuværende
K abinetssekretæ r Hansen), — T andlæge, Professor Vorslund-Kjær,
Frøknerne Davidsen af F irm aet Salomon Davidsen m. fl.
Ejendommen „Bonne Esperance“ med sin statelige Hovedbygning
og sin store Have er nu „en Saga b lo t“.
Constantia.
Det tredie Navn ved Øresundskysten, der m inder om den store
Handelsperiodes fo rjæ ttede Steder, er C o n s t a n t i a , hvorfra den
oprigtige røde Constantia Yin kom. P o u l M ø l l e r husker blandt
Constantias fulde R a n k er Livet i Charlottes Bøgelund. Stedets
H istorie gaar tilb ag e til Midten af det 18. Aarhundrede, da
T ømm erhandler N i e l s A a g e s e n fik overladt en Grund her, op
førte et Hus d erp aa og deri in d retted e en lille Fabrik. Huset gik
fra N i e l s A a g e s e n s Eiike over til en forhenvæ rende Skibs-
214