227 / 461
denne mærkelige Stemme, a t jeg slet ikke kunde faa Øjnene fra gengivet Side 2 LI. Huset, som nu er fredet, erhvervedes i 1907 af
hende, førend et lille sortøjet Pigebarn afløste hende „Zahme
B estauratør Fugman, som derved blev den sidste Bommand i Char-
deine wilden Triebe , sang hun, idet hendes straalende Øjne
lottenlund, og som siden Bommens Nedlæggelse h ar beboet Huset.
K onferensraad Erich E richsen.
(Se T eksten Side 230).
K onferensraad Conrad Caspar H auser.
(Se T eksten Side 233).
gennemtrængte den ty k ke Tobaksrøg og faldt paa mig, der stod
lige foran, saa jeg skyndte m ig hen i en Krog, hvor jeg slog
mig lidt til Bo og fik en heel Concert at høre, medens Pram
tracterede med Punsch og Cigarer. Nu kom T allerkenen og jeg
vilde ned i Baglommerne efter Pintseofret, men P ram kom atte r
i Forkøbet med sin Mark. Jeg var ganske undseelig
over, at jeg aldrig kom til at be ta le, hvorfor jeg
sad med Posen paa Knæ et for at være p a ra t til
næste Gang. Det var ikke til at udholde, all
de ømme og glødende Blikke, som hele Tiden
hvilede paa mig. De vare saamænd gansk
smukke, et P a r af Damerne, især den sort
øjede. „Her vover jeg s’gu ikke at
komme igen“, sagde jeg til Pram ,
„uden at jeg har Øllegaard med mig
ha, h a ! Det er nogle for sk ræ k k e
lige Pigebørn“. „ J a “, sagde han,
„at De haler op i Flipperne og
purrer Dem i H a are t min gode Hr.
Tikjøb, det gaar nok an, men naar
De sidder med Pengeposen i H a a n
den, bliver De altfor uimodstaaelig“.
„Jeg tror nu slet ikke, det var Posen,
de kiggede efter. Jeg p u tte d e den i
Lommen, og da vi straks efter forføjede
os bort, fik jeg ikke Lejlighed til at
aabne den. Det var ikke noget for mig,
dette Leben i Charlottenlund, og jeg syn-
tes> jeg aandede friere, da vi b efandt os
udenfor Gjerdet p aa Vej hjem til L andstedet.“
1 1875 nedbrændte det ældste „Over S ta ld e n “
(se Billedet Side 212) og en ny Pavillon med
underliggende Stald rum opførtes paa samme Sted,
hvor T raditionerne fortsattes indtil Aar 1888,
da den nedreves, for a t give Plads for Slottets
Kavalerbygning. T raktø rsted e t flyttedes da over
Vejen til den nuvæ rende Plads, hvor det under B estauratør
Tugmans Ledelse har bevaret den nedarvede Popularitet, om end
under andre Forhold og i moderne Omgivelser og Udstyrelse.
^'ed Siden af „Over S ta ld e n “ med Facade mod Strandvejen, ligger
det gamle Bomhus, en hyggelig stra a tæ k t Bygning, som vi har
K onferensraad Henrlch C allisen.
(Se T eksten Side 238).
De store Lystejendommes Ejere
langs Strandvejen i Slutningen af 18. Aarhundrede.
Den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede betegnede en stor
Opgangstid for al dansk Handel. Der fandtes i Landet paa det Tids
p u n k t mange Storkøbmænd, der holdt deres egne Skibe
i Søen, som bragte kostbare Ladninger fra fjerne
Lande til Danmark, og vi skal i det følgende
give nogle Oplysninger om Ejerne af disse
store og smukke Lystejendomme, som op
førtes paa Strandvejen, særlig paa S træ k
ningen imellem „ S luk efter“ og C har
lottenlund.
Disse Lystejendomme opførte Stor
købmændene blandt a n d et for at have
et Sted at opholde sig, n a ar de ven
tede deres Skibe hjem, og for fra
E jendommen i store K ik k erter at
kunne iag ttag e de mange Sejlere,
som daglig stod Sundet ind, for
b land t disse a t faa Vished om, at
deres eget Skib var b lan d t de h jem
kommende.
Det var særlig Kaplandet, hvorfra
Skibene hentede de kostbare L adn in
ger, hvis Værdi ofte repræ senterede
Storkøbmandens hele Formue, som p aa
et B rædt derved sattes p aa Spil; ly k
kedes Vovespillet, tjentes der imidlertid
mægtige Formuer, som dog ikke alle blev
lige holdbare, da mange af disse Storkøbmænd
med de prægtige Ejendomme paa Strandvejen
gik Fallit og endte i Fattigdom .
En velhavende Tømmerhandler fra Christians
havn N i e l s A a g e s e n opførte som om talt ved
Beretningen om „ C o n s t a n t i a “ et Hus i 1753 for
at etablere „en lille Fabrique til L andets N y tte “. Han havde været
Skibstømrer p a a et Skib, som sejlede p aa „ C o n s t a n t i a “ — i Kap
la n d e t— en By, der var berøm t for sine fyldige Vine. Han var ved disse
Kejser blevet en velhavende Mand og gav det opførte Hus Navnet
„ C o n s t a n t i a “ i tak nem lig Erindring om Kilden til sin Velstand.
219