Previous Page  227 / 461 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 227 / 461 Next Page
Page Background

denne mærkelige Stemme, a t jeg slet ikke kunde faa Øjnene fra gengivet Side 2 LI. Huset, som nu er fredet, erhvervedes i 1907 af

hende, førend et lille sortøjet Pigebarn afløste hende „Zahme

B estauratør Fugman, som derved blev den sidste Bommand i Char-

deine wilden Triebe , sang hun, idet hendes straalende Øjne

lottenlund, og som siden Bommens Nedlæggelse h ar beboet Huset.

K onferensraad Erich E richsen.

(Se T eksten Side 230).

K onferensraad Conrad Caspar H auser.

(Se T eksten Side 233).

gennemtrængte den ty k ke Tobaksrøg og faldt paa mig, der stod

lige foran, saa jeg skyndte m ig hen i en Krog, hvor jeg slog

mig lidt til Bo og fik en heel Concert at høre, medens Pram

tracterede med Punsch og Cigarer. Nu kom T allerkenen og jeg

vilde ned i Baglommerne efter Pintseofret, men P ram kom atte r

i Forkøbet med sin Mark. Jeg var ganske undseelig

over, at jeg aldrig kom til at be ta le, hvorfor jeg

sad med Posen paa Knæ et for at være p a ra t til

næste Gang. Det var ikke til at udholde, all

de ømme og glødende Blikke, som hele Tiden

hvilede paa mig. De vare saamænd gansk

smukke, et P a r af Damerne, især den sort­

øjede. „Her vover jeg s’gu ikke at

komme igen“, sagde jeg til Pram ,

„uden at jeg har Øllegaard med mig

ha, h a ! Det er nogle for sk ræ k k e ­

lige Pigebørn“. „ J a “, sagde han,

„at De haler op i Flipperne og

purrer Dem i H a are t min gode Hr.

Tikjøb, det gaar nok an, men naar

De sidder med Pengeposen i H a a n ­

den, bliver De altfor uimodstaaelig“.

„Jeg tror nu slet ikke, det var Posen,

de kiggede efter. Jeg p u tte d e den i

Lommen, og da vi straks efter forføjede

os bort, fik jeg ikke Lejlighed til at

aabne den. Det var ikke noget for mig,

dette Leben i Charlottenlund, og jeg syn-

tes> jeg aandede friere, da vi b efandt os

udenfor Gjerdet p aa Vej hjem til L andstedet.“

1 1875 nedbrændte det ældste „Over S ta ld e n “

(se Billedet Side 212) og en ny Pavillon med

underliggende Stald rum opførtes paa samme Sted,

hvor T raditionerne fortsattes indtil Aar 1888,

da den nedreves, for a t give Plads for Slottets

Kavalerbygning. T raktø rsted e t flyttedes da over

Vejen til den nuvæ rende Plads, hvor det under B estauratør

Tugmans Ledelse har bevaret den nedarvede Popularitet, om end

under andre Forhold og i moderne Omgivelser og Udstyrelse.

^'ed Siden af „Over S ta ld e n “ med Facade mod Strandvejen, ligger

det gamle Bomhus, en hyggelig stra a tæ k t Bygning, som vi har

K onferensraad Henrlch C allisen.

(Se T eksten Side 238).

De store Lystejendommes Ejere

langs Strandvejen i Slutningen af 18. Aarhundrede.

Den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede betegnede en stor

Opgangstid for al dansk Handel. Der fandtes i Landet paa det Tids­

p u n k t mange Storkøbmænd, der holdt deres egne Skibe

i Søen, som bragte kostbare Ladninger fra fjerne

Lande til Danmark, og vi skal i det følgende

give nogle Oplysninger om Ejerne af disse

store og smukke Lystejendomme, som op­

førtes paa Strandvejen, særlig paa S træ k ­

ningen imellem „ S luk efter“ og C har­

lottenlund.

Disse Lystejendomme opførte Stor­

købmændene blandt a n d et for at have

et Sted at opholde sig, n a ar de ven­

tede deres Skibe hjem, og for fra

E jendommen i store K ik k erter at

kunne iag ttag e de mange Sejlere,

som daglig stod Sundet ind, for

b land t disse a t faa Vished om, at

deres eget Skib var b lan d t de h jem ­

kommende.

Det var særlig Kaplandet, hvorfra

Skibene hentede de kostbare L adn in ­

ger, hvis Værdi ofte repræ senterede

Storkøbmandens hele Formue, som p aa

et B rædt derved sattes p aa Spil; ly k ­

kedes Vovespillet, tjentes der imidlertid

mægtige Formuer, som dog ikke alle blev

lige holdbare, da mange af disse Storkøbmænd

med de prægtige Ejendomme paa Strandvejen

gik Fallit og endte i Fattigdom .

En velhavende Tømmerhandler fra Christians­

havn N i e l s A a g e s e n opførte som om talt ved

Beretningen om „ C o n s t a n t i a “ et Hus i 1753 for

at etablere „en lille Fabrique til L andets N y tte “. Han havde været

Skibstømrer p a a et Skib, som sejlede p aa „ C o n s t a n t i a “ — i Kap­

la n d e t— en By, der var berøm t for sine fyldige Vine. Han var ved disse

Kejser blevet en velhavende Mand og gav det opførte Hus Navnet

„ C o n s t a n t i a “ i tak nem lig Erindring om Kilden til sin Velstand.

219