225 / 461
fandtes dog ogsaa a n d et Steds i Skoven. Lige Syd for de fire
Fiskedamme, der la a ved Opkørslen fra Strandvejen midtvejs
mellem Vejen og Slottet og som først blev tilk a stet e fter Meldahls
Ombygning, laa en stor re k ta n g u læ r Lysthave og i den nordlige
Del af Skoven fandtes en anden, noget mindre, den saakaldte
„nye H au ge“. Endnu i sidste Halvdel af det n ittende A arh un
drede stra k te Indhegningen omkring Slottet sig kun ca. 50 Alen
fra Bygningen i Nord og Øst, ca. 100 Alen i Vest og Syd. Først
i 1876 blev in d taget et større S tykke af Skoven, der udlagdes til
Slotspark under Ledelse af L and skab sgartn ern e Rudolph Rothe
og H. A. Flindt, og sam tidig med Slottets Udvidelse omlagdes de
nærmeste Omgivelser af Flindt og Slotsgartner Poul Frederiksen.
Den indhegnede P a rk omkring Charlottenlund Slot, der spænder
over ca. 25 Tdr. Land, hører til vore smukkeste landskabelige
Anlæg. De mange Ege giver den en ejendommelig K arakter, de
Tidspunkt var m ondænt a t komme ridende til Skoven, gav For
budet en entre p ren a n t forhenvæ rende L ø jtn an t F. W i g l a r den Idé
at opføre et Skur, hvori Hestene kunde anbringes, medens R ytterne
opholdt sig i Skoven. W iglar opnaaede i 1823 fornøden Tilladelse
fra Autoriteterne, og opførte et Skur, som blev m eget b enyttet,
særlig af de saak aldte „S ø ndagsryttere“, som paa lejede Heste om
Søndagen demonstrerede deres Færdighed i R idekunsten mellem
København og Charlottenlund, og som anbragte deres Gangere her,
medens de re tted e Benene og læskede Ganen i T eltene i Char
lottenlund Skov, og saa stor var Tilstrømningen, at Skuret i L832
m aa tte afløses af en rummelig og solid Bindingsværksbygning i 2
Etager, i hvilken det nederste Rum benyttedes som Stald, medens
T agetagen indretted es til Konditori „for den bedre Del af P u b li
kum, der ikke ønskede at besøge T elten e “.
Bygningen var beliggende ved den sydlige Side af Kørevejen
del. H . G. F. H olm . sculp . J. H olm .
C h arlottenlund
forhistoriske Gravhøje med gammel Bevoksning, hvoraf der i In d
hegningen saavel som i den øvrige Skov findes adskillige, danner
en behagelig T errænafveksling; selve Slottet ligger paa en lav
Banke. P ark en rummer bl. a. smukke stedsegrønne Partier, et
stort Alperoseanlæg og Syd for Slottet er ved de gamle Fiske
dammes T ilkastning udgravet en malerisk Sø.
Tidlig er C harlottenlund Skov bleven b e n y tte t som Planteskole
og Forsthave. I 1782 fandtes i det nordvestlige Hjørne en „Granne-
Hauge“, i det sydøstlige en „Baum -Hauge“. Ved Resolution af
5. Juni 1799 bestem te Kongen, at der skulde anlægges et Arboret
af fremmede T ræ er og Vækster efte r en Plan, hvori bl. a. B ota
nikeren Erik Nissen, Viborg og den bekendte G artner F. L. Holbøll
havde Del, og 1838 afløstes dette Aboret af en egentlig forstbo-
tanisk Have, der i de følgende Aar blev a n b ragt paa en t :æløs
Strækning i Skovens sydvestlige Hjørne, tidligere k a ldet „G: tofte
Slet“. 1842 var Anlæget fuldført. Heri findes mange baa o ved
deres Art og Størrelse mærkelige Træer.
„Over Stalden“.
Traktørstedet „Over S tald en “ stammer fra Begyndelsen af det
19de Aarhundrede og dets Oprindelse skyldes et Forbud mod at
medføre Heste i Charlottenlund Skov; og da det just paa dette
„Før og N u“. 8. A arg. N r. 10.
Slot, ca. 1830.
T ilh- Det kgF B ibliotek.
gennem C harlottenlund Skov, ca. 200 Alen fra Strandvejen, hvor
senere Slottets Kavalerbygning er opført, og Konditoriet fik Navnet
„Over S ta ld e n “. Det var et gennem en lang Aarrække populært
og meget besøgt Traktørsted, hvor Gæsterne forlystedes af Sanger
inder og Harpespillersker, hvilket forøvrigt gav Anledning til, at
Wiglar, trods den gode Søgning, sank dybere og dybere i Gæld,
som Følge af Kunstnerindernes store Fordringer, saa at Staten
i 1839, som P rioritetshaver i Bygningen, m aa tte lade Am tets Jorde-
bogskasse købe den; og W iglar fortsatte som Lejer til sin Død.
Om Stedets Popularitet giver Adolf Rosenkildes Skildring af
Anders Tikøbs Rejseeventyr et morsomt Billede, da han lader Stu
dent P ram føre den jyske Degn hen til „Over Stald en“, som vi
ikke vil unddra,ge vore L æ se re :
„Vi naaede snart derhen og stolprede op ad en stejl Trappe, .
der førte ind til et lan g t Loft, som var p ak ket fuldt af Herrer og
Damer. Der var en saa forskrækkelig Hede og en saa ty k Tobaks
damp, at det var ligesom jeg havde en tæ t Slør for Øjnene, og
jeg tvivlede ikke et Øjeblik om, a t der m aa tte være meget behage
ligere nede „i“ Stalden end „over“ Stalden. Dog beroligede jeg
mig med den Tanke, at jeg deroppe paa Loftet kunde være sikker
paa ikke at blive a n tastet af disse sukkende Sirener, som paa de
andre Steder havde overvældet mig med deres Kærlighedserklæ
ringer. Dybest inde var der en Altan, hvor den friske Aftenluft