414 / 461
Fasanjæ gerens B olig i „K ongelunden“.
Tilh. Fasanjæger Albrechtsen.
Fasanjæ ger A lbrechtsen i „K ongelunden“.
Tilh- Fusanjæger Albrechtsen.
Skovfogedb oligen i „K ongelunden“.
Tilh. .Restauratør Clerømensen.
Pyntet til Fest i Anledning af Skovfoged Otto’s 25 Aars Jubilæum.
i denne S tillin g til 1900. — N icolaisen fik
h u rtig Interesse for Byen og da han fandt, at
dens p a a gam le T rad itio n e r livilende Styre
ikke var tidssvarende udøvede han K ritik i
Pressen herom .
H an udgav i 1887 en P jece »Dragør Fortid
og Frem tid« som e t Forsøg p a a a t skabe In
teresse for de M uligheder, Byen havde paa
a.t udvikle sig fra L andsiden.
S am tidig tog han In itia tiv e t til Dannelsen
a f F oreningen „D ragørs F rem m e“ ; ligesom
han i sin T id re jste S pørgsm aalet om en
Bane til D ragør.
F ra 1888 h a r h an v æ ret M edudgiver af og
M edarbejder ved B lad et „Am agerposten“ se
nere „A m ag erb lad et“ og „Am ager Avis“ og
fra 1905 disses R edaktør.
H an h a r til „H istorisk A arbog for Køben
havns A m t“ sk rev et en Ræ kke A rtik le r om
historiske Em ner vedr. Am ager, og i „Fra
A rkiv og M usæ um “ 1905 fik han o p taget en
A fhandling om D ragør i M iddelalderen ; men
d et som navnlig vil k n y tte N icolaisens Navn
fast til Øen er den af ham m ed S tø tte af
C arlsbergfonden udgivne in te ressa n te „Ama
gers H isto rie“ i 3 Dele, udkomm en henholds
vis i 1907, 1909 og 1912.
D et er en Selvfølge, a t Red. Nicolaisen
bek læ d er en Ræ kke T illidshverv p a a Øen.
H an er f. T. Form and for D ragør H usleje
nævn, M edlem af B estyrelsen for Amager-Mu-
sæ et (S ekretæ r), F oreningen D ragørs Fremme,
Am agerbanens R e p ræ sen tan tsk ab og F red
n ingsnæ vnet for Kbhvns. Am t.
Skelgaarde
k n y tte r sig fra gamm el T id til de to Bol
e lle r G aarde i Tømm erup, som E rik Emun
1135 skæ nkede, samm en m ed a n d et Jorde
gods til R ingsted K losters U nderhold. Skel
gaarde, der fra gamm el Tid var e t sæ rligt
S k a tte d istrik t, blev før A ar 1700 d elt i 4
G aarde og e t Hus med e t T illiggende paa
340 Tdr. Ld. — in d b e fa tte t O verdrevet — og
ca. 40 Tdr. H artk . G aardene la a to og to
p a a den nordre Side af V ejen til Viberup,
V est for Vejen til T aarn by. 1778 var G aar
dene d elte m ellem 8 Fæ stere, hvoraf de 5
var H ollæ ndere. 1868 fan d tes 9 G aarde og
4 Huse m ed Jo rd b ru g sam t 2 uden Jord.
Beboerne regnedes iøvrigt, ogsaa i fogedretlig
H enseende, under Tømm erup.
Kongelunden
anlagdes 1818—1845 p aa e t 300 Tdr. Ld.
sto rt A real p a a den y derste Del af Store
Ma,giebys Fæ lled p aa F o ran led n in g a f Land
husholdningsselskabets P ræ sid en t, Geheime-
e ta tsra a d Jonas Collin.
Indhegningen af A realet paabegyn dtes 1818.
De første T ræ er p lantedes i F o ra a re t 1819.
E fter 10 Aars Forløb var om tren t Halvdelen
(130 Tdr. Ld.) ta g e t u n der forstmæ ssig Be
handling. Da F o re tag e n d et blev H usholdnings
selskabet for beko steligt, foreslog Collin 1836
R en tek am ret, a t S ta te n skulde overtage det,
fuldføre B eplantningen og henlæ gge Skoven
under F orstvæ senet.
S am tidig frem kom Forslag fra Overhof
jæ germ ester, Baron Løvenskjold om a t flytte
d et kgl. F asan eri h e rtil fra
J æ g e r s b o r g ,
hvor
d et ik ke re t vilde trives, da F asan erne ud
vandrede til de om liggende Skove. Kongen
tiltra a d te F orslag et og i 1841 blev Fjjisa-
406