412 / 461
Dansesal.
T raktørstedet i „K ongelunden“, op rin d elig O psynsm andsbolig.
Till). Kestauratør Clemmensen.
de i H ast m a a tte flygte om bord i deres Skibe. D et ses da ogsaa,
a t der um id d elb art e fte r K rigen stod, foru den de to G aarde og
K roer, 40 „ H y tte r“, som n avnlig beboedes a f F isk ere. 1677 havde
Byen endnu kun 53 Huse.
Men trod s de tra n g e Udvi-
d elsesk aar beg ynd te nu sn a rt
en re t anseelig Væ kst. 1688
havde Byen 65 Fam ilier, h v or
af de 52 ernæ rede sig ved
Fiskeri, 7 ved H aandvæ rk, 4
ved Lodseri, iøvrigt de to
G aardm andsfam ilier, en K ro
m and, en T older og en S kole
m ester. E nkelte havde en Ko
eller to, og til de fleste Huse
fa n d te s en K aalhave.
B efolkningen var af b la n
d et A rt. Foruden e n k elte
H ollæ ndere, som tog Del i
N æ ringen p a a Søen, bestod
den for en Del a f fremm ede
Fiskere, som v ar søgte h e rtil
b aad e fra Sjæ lland, Jylland
og S kaane for a t tag e Del
i S undets — endnu u n d er
tid e n re t rige — Sildefiskeri,
eller ernæ re sig som Sm aa-
skippere. 1740 sk riv er Hol
læ n d erp ræ sten i K irkens P ro
to kol: „D ragør h a r over 200
Huse med 900 Indbyggere,
næ sten alle S kib sfo lk.“ 1758
v ar T a lle t endog vokset til
293 Huse. Der fand tes da
60 Skippere, m ange H aand-
væ rkere, sæ rlig Skibsliaand-
væ rk ere i M arinens T jen este
sam t flere H undrede M atroser
til F laadens Brug. .1770 fan d tes her bosat 333 F am ilier „foruden
en sto r Del Ind siddere og ledige P e rso n e r“. Om kring 1800 havde
Byen ca. 1600 Indbyggere; 1830: 1602; d e re fte r jæ v n t stigende,
saaled es 1850:
ca. 1700;
1870: 1864; 1890: 1945 (af
485 F am ilieforsørgere ernæ
rede 208 sig a f Søen), hvor
e fte r en T ilbagegang ind-
tra a d te . I A aret 1900 var
In d b y g g e ra n tallet ca. 1850,
1910: 1748.
B efolkningen rekruttered es
ogsaa i d e t 18. Aarh. stæ rkt
u defra. B landt S kipp erstan
den spores en bety d elig Ind
v an d rin g a f fremm ede Ele
m enter. N avne som Blass,
Borg, Foss, Jun ck er, Krabbe,
Malm, Palm , Passer, Præ st,
Strøm berg, Svane, W alløe
o. fl. m inder om Tilflytning
baad e fra Norge og Sverige;
m en en Del af denne Ind
v an d rin g h a r jo sik k e rt fun
d et Sted over København.
Den væ sen tligste Tilflytning
foreg ik fra de am agerske
Byer, nav nlig fra H ollæ nder
byen. D et fortæ lles a t denne
Bys „ S ted b ø rn “ udflyttede til
D ragør, og de unge Mænd, til
hv ilk e der ik k e kunde blive
G aarde, og som d erfo r m aatte
gaa tilsøs, e fte rh aa n d en tog
Bopæl her. S ik k e rt er det:
da S k ib sfarten v ar begyndt
a t florere p aa D ragør, var det
for en sto r Del Hollændere,
Jørgen C lem m ensen, f. 9. N ovem ber 1805, f 1894.
Den første Skovopsynsmand, som ansattes i „Kongelunden“.
404