410 / 461
hvide S kjorteæ rm er, høj S ilk eh a t p y n te t med brogede B aand.
De b lan k strig led e H este — de fineste fra G aardenes S talde
— er ifø rt b lan k p u d set Seletøj, o verbro deret med hvide S negle
huse.
1 Spidsen af T oget rid er to F anebæ rere, e fte r dem M usikkorp
set og saa alle R y ttern e, tyve, tredive ia lt. F ørst g aar T uren
ru n d t til de forskellige G aarde og h v e rt Sted tra k te re s R y tte rn e
m ed Punsch og varm e Æ b lesk iv er; til Gengæ ld fa a r saa G aar-
dens Indehav er eller Indeh averske e t H u rra — Og d e tte skal
væ re E dvard G ertsen til Æ re o. s. v. — Am agerne havde i A ar
Fornøjelsen af a t se Kongen som in te resse ret T ilsk u er til F a ste
lavnsløjerne. Ogsaa Kongen blev tra k te r e t — i E dvard G ertsens
Storstue — m ed Æ bleskiver, Punsch, H u rra og d et Hele.
Den følgende M andag er forb eho ldt G aardinæ ndene, og den
samme F o restilling gen tag er sig.
L ysekrone bæ rer N avnet G rubbe og A a rstallet 1613. Den nyere
L ysekrone er skæ n k et af E ta tsra a d J. C. von O sten og Hustru
1812. O rglet er skæ n ket af B irkedomm er, Ju stitsra a d von Osten
1855 for Penge, som h a n havde o p p eb aaret i M andsparter af
B jergninger. Over M idtergangen er ophæ ngt e t fu ld rig g et Skib,
sk æ n k e t af S kippere i D ragør. D et b æ rer N avnet „R eddernes
Ø nske“ Anno 1797 og B ogstaverne H. O. R. — S. H. H. — S. P. Sk.
E t sm u k t Døbefad af Sølv fik K irken skæ n k et i 1846 af Sognefoged,
G aard ejer G. C. B acher og H ustru i A nledning af deres Guldbryllup.
K irkens to K lokker stam m er henholdsvis fra 1758 og 1792.
Den sidste er sk æ n k et af Schout G ert Cornelsen Bacher.
P a a K irk eg aard en , der indeholder m ange G ravstene fra d et 18.
A arhundrede, findes bl. a, e t M onum ent re jst af A dm iral J. G.
lvrieger over 25 fald n e K rigere til M inde om S øtræ fningen med
E nglæ nderne den 20. O ktober 1808 ved F alsterbo.
Sydgrønningen i D ragør (æ ldre B illede).
K i r k e n i H ollænderbyen h a r siden H ollæ ndernes Indførelse
væ ret e je t af Kommunen. T idligere ejedes den af F rue K irke i
København, der endnu 1520 nød In d tæ g te r af den. U nder Svenske
krigen blev K irken tilligem ed alle Byens G aarde p ly n d ret og
bræ ndt. Den egentlige Genopbygning skete først ved Ombyg
ningen i 1731. Den blev da g jo rt m eget større og højere, lig e
som e t stø rre T aarn og Spir blev p aasat.
En gennem gribende R ep aratio n af K irkens Indre fan d t Sted
1855, id e t L oftshvæ lvingerne forskalledes, og der in d sa tte s større
gotiske V induer. En ny A ltertav le, m alet af Th. W egener, blev
tilv e je b ra g t af P asto r Timm ved en Indsam ling blan d t B eboerne.
Den sm ukke P ræ dikestol i holland sk R enæ ssance stamm er fra
den æ ldre K irke, der m enes a t væ re om bygget 1611, m edens
D øbefonten — som d et frem gaar af B illed skæ rerarb ejd et — er af
nyere Dato. En G ranitdøbefont fra Aar 1200 med O rnam enter
og In sk rip tio n og e t K rucifiks med „Jesus paa K orset“ fra Aar
1500 findes opbevaret i K irken. I V aabenhu set findes R ester af
e t gamm elt A lter og A lterbillede sam t en prunkløs K irkestol,
som har sta a e t øverst i K irken og har væ ret b e n y tte t af Schouten
gennem 200 Aar, sam t tre K irk etav ler eller O fferbakker, hvoraf
den ene stam m er h e lt tilb a g e fra 1659. K irkens sm ukke 12arm ede
Tilh. Boghandler Soliou,'Dragør.
Dragør.
D ragør, der først findes næ vnt 1332, h a r fa a e t sit Navn efter
„D ro ghen“ (D rogden), S undets sydlige Løb, i Forbindelse m ed det
u b ety d elig e Øre, som de sk iften d e Strømm e h ar d a n n et p a a Ama
gers Sydøstpynt.
Byens Om raade var fra gamm el Tid in d sk ræ n k e t til en Kile
langs S tra n d en ; d et stra k te sig om tren t fra „ B a tte rie t“ i Syd til
Blushøjen, og fra denne mod N ordøst til d en ' nordlige Ende af
„Sam sengene“. Disse Enge, ca. 40 Tdr. L and, h ø rte dog under
de to B øndergaarde, saa selve Byens A real var kun ca. 30 Tdr.
Land. I 1810 køb te D ragør Kommune ca. 200 Tdr.. Ld. a f Hol
læ nd ernes Fæ lled til G ræ sning og B legepladser, saa Byen h a r nu
270 T dr. Ld. m ed 137a Td. H artk,, h v oraf de 2 T dr. p aa Sams-
engene in d til 1844 var m a trik u le re t un der H ollæ nderbyen.
De to G aarde var fra gamm el T id en v ig tig Del a f Byen.
Ind eh av ern e v ar stadig, gennem m ange Slæ gtled, de samm e Hol
læ n d erfam ilier, og da de som R egel sk ifted es til a t væ re Under-
fogder und er Schouten i H ollæ nderbyen, indtog de i K ra ft deraf
en ledende S tilling.
D ragørs Beboelse var in d til Svenskekrigen m eget p rim itiv. Men
Svenskerne fik dog ikke T id til a t stik k e denne By i B rand, da
402