413 / 461
som havde P a rt deri.
1766 ses, a t D ragør
havde 74 Skippere, og
deraf havde de 30
hollandske elle r hol-
lan dsk-b land ede N av
ne ; d et samm e F or
hold gjorde sig gæ l
dende om kring 1800.
E ndnu e fte r 1800
var næ sten H alvdelen
af B eboerne in drul-
leredeM atrosfam ilier.
Der fan d tes da bl. a.
50 Skippere, 24 L od
ser, 24 H aandvæ r'kere,
7 H andlende, 6 Vogn-
mænd.
B ebyggelsen v ar om-
k rin g l7 0 0 m eget t a r
velig: sm aa lave le r
klinede Huse med
S tra atag og B ræ dde-
gavle, lave S tu er og
smaa V induer til in d e
lukkede Plankevæ rks-
gaarde, h v o rfra In d
gangen førte ind til
Stuerne.
Det var p aa den Tid,
Dragør begy ndte at
vokse op fra en F i
skerby til en Skipper-
og Lodsby med B jerg
nin gsind tæ g ter i R yg
gen. M anser saaledes,
at Byen om kring 1800
havde 280 stø rre og
m indre E jendomm e.
En T redjedel af disse ejed es af
Skippere, m ange a f Styrm æ nd
og en Del af Lodser og H aan d
væ rkere eller E n k e r; Fiskere
nævnes saa a t sige ikke p a a den
Tid.
D et var nu S k ipp erb efolknin
gen, der gav Byen dens Præ g.
Der var sam let en næ sten hol
landsk Hygge og Skønhed over
de 70 h a lv t landlige, h a lv t b y
mæssige Gader, S træ der og Smø
ger. B aade G aderne og B ebyg
gelsen h ar T ilfæ ldighedens Præg.
Der teg ner sig hist og her sm ukke
Forhold og L injer, isæ r i de æ l
dre Huse, og endnu er der b e
varet m ange a f de gam le Byg
ninger, som i a rk itek to n isk Skøn
hed lan g t overgaar de Heste af
de nyere.
Gadernes N avne er for S tø r
stedelen laa n te fra københavnske
Gader, da m an om kring 1800
fandt T rang til a t have staaend e
N avne; tid lig ere benæ vnedes de
i Reglen e fte r en af de m est
kendte Beboere i Gaden.
Et P a r Gange ved M idten af
forrige Aarh. led Byen und er Ild
løs. 12. Maj 1842 bræ n d te h e n
ved en Snes Huse i den vestlige
Del af Gothersgade, hv orefter
nogle af Husene flyttedes ud og
dannede „N yby“ p aa V estgrøn
ningen. Ilden m enes p a asat af
M indesten ved H ovedvejen i „K ongelunden", rejst 1898 for G ehejm eetatsraad Jonas
der m ed K ongens Bifald o g S tøtte anlagde K ongelunden i A arene 1818—1845.
M indesmæ rke
Tilh. Eestaur. Clemmensen.
i „K ongelunden" for O verhofjæ germ ester Baron L øvenskjold, paa hvis
F orslag det kgl. Fasaneri overflytted es fra Jæ gersb org til K ongelunden 1841.
en sindssyg Kone. I
August 1852 b ræ ndte
18 Huse p a a N orden
den m ellem Naboløs
og L økkestræ de. Der
blev da fo re ta g e t en
offentlig Indsam ling
til de b ra n d lid te F a
m ilier, hvorved in d
kom 3000 Rdl., der
dæ kkede en T redjed el
a f Skaden.
I S p rogdialekten var
D ragørboerne,
isæ r
K vinderne, m eget p a a
v irk et a f den am ag er
hollandske T alem aa-
de, tils a t med en egen
K lang a f den skaan-
ske eller bornholm ske
syngende Sprogtone.
P a a Boligens Om-
raade, saavel i Bygge-
m aade, i d ek orativ
Smag og S til som i
Husgeraad, m indede
den m eget om de gam
le H ollæ nderhjem .
Ogsaa i K læ dedrag
ten e fterlign ed e D rag
ørboerne væ sentligt
Hollæ nderne. De fle
ste Kvinder, m en og
saa
m ange
Mænd
bru g te „N ation aldrag
te n “ som K irkedrag t
og ved festlige L ej
ligheder.
E ndogsaa
T ilflytterne fra andre
S teder anskaffede sig den til
Bryllup, n a a r de giftede sig med
en Am agerpige.
For N utidens K øbenhavnere
sta a r D ragør med sine fortrinlige
Søbade, sine snirklede og sm alle
Gader med de pludrende Gæs,
som den morsomme og hyggelige
lille H avneby, hvor det nok er
væ rd at tilb rin g e en Sommer. I
de senere Aar h ar K øbenhavnerne
ogsaa i rig elig t T al fu n d et Vej
herud, en ten som L ejere i de
sm aa lavlo ftede D ragørhjem eller
i selvejende Somm ervillaer paa
de m ange u dstykkede A realer
baade mod Nord og Syd, og m ange
er de, der, e fte r en Sommers Op
hold herude er komm en til at
holde af Byen og dens Beboere,
vender tilbage Aar e fte r Aar.
Men d et er dog ikke alene Kø
benhavnerne, der sæ tter Pris paa
D ragør; ogsaa m ange af de gam le
Am agere, der h a r overladt Bør
nene Fæ drenegaard en ty e r til
D ragør for a t tilb rin g e deres Livs
aften der. In te t U nder a t den
derfor Mand og Mand im ellem
kaldes „Am agernes P a ra d is“.
En a f de Mænd, der h ar gjort
et sto rt A rbejde for a t bringe
D ragør frem er R ed aktør Chr.
N icolaisen. Han blev an sat som
Postekspeditør og T elegrafbesty
re r paa D ragør i 1884 og virkede
405