Previous Page  408 / 461 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 408 / 461 Next Page
Page Background

Gilde p aa Am ager“, sam t Am ager-M usæ ets første H jem sted „Hol-

lan d sm in d e“. I denne G aard, d er opførtes A a ret e fte r B randen

i 1809 og som p a a B jæ lken i S to rstu en bæ rer følgende In d sk rift:

„Saa læ nge Ild og Æ lde vil m ig frede, behøver S læ gten ikk e

e fte r Hus a t le d e “, grundede D i r c h J a n s e n og H u stru A g lit

B a c h e r i 1892 sin b erøm te Sam ling af gam le Am agerm inder.

Denne Sam ling overflyttedes den 16. Ja n u a r 1922 til d et n y in d ­

re tte d e A m a g e r -M u s æ u m i en gamm el G aard i N ordre Bygade,

stamm ende fra 1782, som af Jacob W illum sen Buurs E nke o v er­

lodes M usæ um sbestyrelsen for 18,000 Kr. H er er der sk a b t den

e t godt Sted, og samm en m ed de fra T id til anden ved fo rsk el­

lige Indsam linger m odtagne G enstande udgør den en Am ager­

sam ling af høj k u ltu re l Værdi, som giver e t fy ld ig t B illede af

den sidste Del af den 400-aarige P eriode, d er præ gedes af den

hollandske Koloni.

Den samm e vil hver Mand foruden Knive d ræ b e ;

H un hen ger i e t R eeb tv ers over Byens Gade,

Ved Fødder henger hun, hun sk rig er og hun gaber,

De K arle rider flux, og den ved H alsen tre k k e r,

T it løber H esten bort, og K arl ved G aas-H als henger,

Fordi a t Sæben giør den G aase-H als re t glidig,

Den H als er bunden om m ed L iner og er sm idig;

Men kand d er en b lan d t dem saa ste rk elig en strebe,

At G aasen m ister Hals, da er han G aase-G reve.“

Amager Spill at støde Katten a f Tønden.

„D et an d et Spil d et er 2 K a tte r bunden sammen,

Og i en Tønde sat, deru d i m an seer G am m en ;

Den Tønde henger høyt, p aa stæ rk e Reeb og L iner,

Men K atten indeni, hun sk rig er m eer end g rin e r ;

K ongevejen ved Indkørslen til D ragør fra Store M agleby, set m od D ragør.

Tilh. Boghandler Schou, Dragør.

Paa højre Side af Vejen ses Kirkegaarden.

En paa en M aade festlig Indvielse fik M usæ et ved D ronning

W ilhelm ina af H ollands Besøg T orsdag d. 7. Septbr. s. A., id et

d et v ar første Gang i de 400 A ar siden Holløm dernes Ankom st,

a t Am agerne h ar h a ft den Æ re a t m odtage Besøg af en hollandsk

R egent (se B illed et Side 397).

Den a f H ollæ nderne in d fø rte Skik a t „slaa K a tte n a f T ønden“

holder sig endnu ned til vore Dage og vender, til stad ig F o r­

nøjelse ikk e alene for H ollæ nderbyens Beboere, m en ogsaa for

de m ange interessered e T ilskuere fra B yerne om kring og fra selve

H ovedstaden, tilb ag e hver F astelavn, dog m ed den væ sentlige

Forskel, a t m an nu m aa nøjes m ed a t tæ nk e sig K a tte n i Tønden

i M odsæ tning til for godt og vel e t P a r H undrede Aar siden, da

det var en levende K at, eller K atte, der ben y tted es til F o rly stel­

sen. E t a n d et Skuespil a f noget lig nend e A rt, a t „rive H ovedet

af G aasen“, opførtes ligeledes som en Fastelavnsfornøjelse. En

af D atidens F o rfa tte re, M ichel H ansøn Jersk jæ g, anfører herom i

sin B eskrivelse over Am agerland og dets Indbyggere .1693 følgende:

Amager Spil, kaldet at nve Hovedet a f Gaasen,

„Nu vil jeg slu tte med hans Leg og Spil i F aste,

Man tø r ej rose det, m ens m eget h eller laste.

F ørst spilles om en Gaas, som er besm urt med Sæbe,

De K arle ride til m ed stæ rk e Stav og Bomme,

Og støder Tønden h a rt med ty k k e Stæ nger grumme,

T il T ønden g aar i tu og K a tte n e b o rtren der,

Hvorm ed de tvende Spil og endeligen e n d er.“

Og han slu tte r med a t s ig e :

„Men hør m in C hristen Ven, hvi vil du dig form aste ?

Med saadan A bespil? I slig en h ellig F aste?

B e tæ n k ! du løber gal, u n y ttig du dig glæder,

N aar Jesus for din Synd i sine Sm erter g ræ d er;

Du sla ar d it Sind til Lyst, og F astelav n vil løbe,

Du føler ey en S nert af S atans sk ju lte Svøbe.“

Disse D y rplagerier varede dog en S tu nd endnu. F ørst 1733, da

Sognepræ sten M agister M atth ias Hviid i en P ræ d ik en gjorde Be­

folkningen opmæ rksom paa, a t det v ar strid en d e imod R eligionen,

syntes de gode Am agere a t kunne indse deres Synd imod Dyrene,

G aaseskuespillet ophørte, og isted etfo r K atteslag n in g en indførtes

a t „stik ke til S tra am an d e n “, en u d p y n tet F ig ur sa t p a a en Stage.

Nu til Dags fejres F astelav n en ved at G aardm andssønnerne

F astelav nsm an dag m øder frem til T øndeslagning til H est i