422 / 461
In d sk rift p a a A ltertav le n ogsaa ku n kan frem gaa, a t der h a r
v æ ret h o ld t Skole e fte r Indvielsen 1619; de to B eretn ing er kunne
a ltsa a nok forenes, n a a r vi alene tæ n k e os Skolens V arighed her
k o rt og e fte r dennes Ophør henlæ gge T oldboden h ertil.
I A arene 1640— 41 vide vi med Vished, a t der blev fo reta g et
en sto r U dvidelse af K irken, og d e t er da C horet blev in d re tte t
p a a dets nuvæ rende Sted.
C horbygningen var o prindelig m eget høiere end den store
Smedie, id et den var p aa to E ta g er m ed tre Fag, som d et ogsaa
er frem stille t p a a B illedet, og imod S lo tte t ven d te en anselig
Gavl, der in d ta g e r en frem træ d en d e Plads p aa P ro sp ek ter fra
S lutningen a f det 16. A arhundrede. Ved U dvidelsen i de næ vnte
A ar blev G avlen mod N ordøst forhø iet og u d sty re t i Lighed m ed
den æ ldre mod S lottet, m en i en lan g t ra ae re S til, K irk e ta g e t fik
samme Høide overalt, F orbindelsesm uren med B ygningen p aa to
E ta g er blev gennem brudt, og denne, som om talt, om dan net til
Chor. V idere forsynedes K irken med Korsfløje a f gule F len s
denne la a om tren t, hvor nu d et kgl. T h e a te r staar. 1647 om tales
den nye K irk eg aard udenfor K irken, hvor m an gav dobb elt B eta
ling for B egravelse, og 1660 blev en Mur opsat om kring Chorets
U rte g aa rd og P ladsen der „til de hensovede Guds Borns Hvilested
fo ro rd n et og in d h eg n e t“.
Den Sundorphske Handel
paa Hjørnet af Boldhusgade og Stranden.
(Se B illedet Side 415).
„ Illu stre re t T idend e“ skrev i 1876 følgende:
„Da en saa gamm el H andel hører til Sjeldenhederne, og da den,
n a ar den h a r b e sta a e t saa læ nge, m aa form odes a t væ re bekjen dt
i videre K redse, vil d e t vist in teressere P ublicum a t e rfare, hvor
ledes denne H andel er begyndt og senere h a r u d v ik let sig.
S tifte re n af den er H a n s P a y , som v ar født i D ramm en og
hvis F orfæ dre, id etm in d ste i to G enerationer, havde væ ret Kjøb-
Parti ved H olm ens Kirke i 1620.
Se Teksten Side 410.
borgersten, og den hele blev m alet gul. T ag et tæ kk edes med
Skifer, og d et sp a a n tæ k te Spir flyttedes fra S kibets østre Ende
in d til over M idten af K orset. Indgangen blev in d re tte t i T ilbyg
ningen til Gaden, m en den der an b rag te P o rta l var Del af ,en
æ ldre Bygning. Hele K irken fik nye, høie V induer, og M ellem
rumm et m ellem de to E tag er i d et nye Chor blev n ed brudt.
D et var i en for R iget p e n g efa ttig Tid, d a K irken fik sin U d
videlse, hvilken Om stæ ndighed ogsaa h a r in d v irk e t paa denne,
id et den er bleven en af C hristian IV ’s tarv e lig ste B ygninger; det
er ik k e uden G rund, a t m an h ar fo rto lk e t Kongens V algsprog
netop p a a denne K irkes P o rta l R. F. P. (regnum firm at pietas)
som „R iget fa tte s P en g e“. Endnu 1646 havde G larm esteren, u a g te t
sine idelige K rav ik k e fa a e t B etalin g for V induerne, og samme
A ar tillod Kongen vel M enigheden a t opsæ tte e t O rgel i K irken,
„dog uden os nogen Om kostning enten for fornæ vnte O rrevæ rk
eller dets O psæ ttelse a t tilsk riv e i nogen M aade“.
K irkens M enighed var fra først af alle Over- og U nderordnede,
der tje n te ved F laaden og p aa Holmen, p aa A rk eliet, P ro v ia n t
huset, B ryggerset og V ognstalden foran S lo ttet, h vo rtil senere
kom alle de, der boede p aa Slotsholm en, der i F red erik IIPs Tid
for en stor Del blev u d p a rce lle ret og bebygget, saa a t C hristian
VI igen m aa tte købe alle derliggende Eiendomm e, for a t give det
nye C hristiansborg en fri Beliggenhed. 1632 forbød Kongen at
lade Lig begrave udenfor N ørreport, m en M enigheden m aa tte
a le n e b e n y tte den nye K irk eg aard, der 1628 var tilla g t K irken;
mænd samm esteds. F am ilien P a y an tag es a t stamm e fra S kot
land eller E ngland, ligesom C o l l e t ’e r n e , der for om tren t 200
Aar siden kom d e rfra til Norge, og med hvilke P a y ’erne ogsaa
vare besvogrede; saaledes var S tifte re n H a n s P a y ’s M orbroder
P o u l H e l t z e n , der var C onferensraad og D ep u teret i R en te
k am m eret, g ift med en Collet. En B roder til denne H eltzen var
E ta tsra a d og O berberghauptm and i Kongsberg, en Søster var gift
med B orgem esteren i Skeen, Ju stitsra a d B e n z o n , og to andre
Søstre vare g ifted e ind i en dengang m eget rig og form aaende
F am ilie i Norge, L e u c h , der senere er uddød. S aaledes havde
H ans P ay form aaende O nkler og T an ter; og gode F orbindelser
ikk e alene i Norge, m en ogsaa i K jøbenhavn, hvor omm eldte
C onferensraad H eltzen blev ham en god S tø tte. H ans P ay nød
sin U ndervisning i Norge, m en da han var ty ve A ar gamm el kom
han i 1758 paa Contoir hos J o h n & D a v id B ro w n i K jøbenhavn,
der syntes a t væ re m eget d riftig e og duelige K jøbmænd, og hos
hvem han forblev i sex Aar, de sidste to A ar som Bogholder og
K asserer.
Da hans F ad ers Bo, der havde h e n staa et i adskillige Aar paa
den Tid blev slu tte t, opsagde han sin T jeneste og re jste til Norge,
iv rig e fte r a t komme i en selvstæ ndig V irksom hed, og modtog
der et T ilbud fra sine gam le P rin cip aler om a t vende tilb ag e i
deres T jen este mod a t fa a en a arlig Gage a f 100 Rdl. (!), hvis
han ikk e havde nogen bedre B estemm else. Men, e fte r a t han var
kommen tilb ag e fra Norge, foretog han i 1767 og 1768 en Reise
414